Korsangens Dag er en ny national mærkedag i forårssæsonen, som Kor72 tog initiativ til i 2023.
Korsangens Dag samler landet i sang, så hele Danmark synger på én og samme dag.
Korsangens Dag giver en stærk oplevelse af korkraft og fællesskab.

Korsangens Dag har haft sin start i maj 2023 og blev ligeledes afholdt i maj 2024. Vi glæder os over, at antallet af deltagere allerede anden gang var fordoblet.

Korsangens Dag afholdes i 2025 lørdag d. 3. maj.

HVAD SKER DER PÅ KORSANGENS DAG?
Rammen for dagen er korkoncerter og fælleskorsatser, der kædes sammen af en korkonferencier. Publikum inviteres naturligvis til at synge med undervejs.

Kor72 er vært for korscener i de fire store byer Aalborg, Aarhus, Odense og København, og samarbejder desuden med lokale kor om korscener rundt i hele landet.

HVEM AFHOLDER KORSANGENS DAG?
Kor72 er sekretariat for Korsangens Dag og samarbejder med lokale kor og andre sangaktører om at udbrede og forankre projektetet i hele landet - i fællesskaber lokalt og samtidig nationalt på tværs af landet og på tværs af generationer.

Vi kalder de lokale samarbejdskor for tovholdere. Tovholderen samler egnens kor lokalt på dagen og Kor72 tilbyder sparring og rådgivning omkring rammen for dagen.

HVORDAN KAN MAN MELDE SIG SOM TOVHOLDER?
Man kan altid henvende sig til Kor72 og melde sin interesse. Vi udsender invitationer til alle medlemskor og andre sangaktører i slut oktober og inviterer til at melde sig. Efter tilmeldingsfrist starter dialog mellem Kor72 og tovholdere omkring invitation af kor, praktiske, økonomiske og musikalske emner.

SYNLIGHED OMKRING KORSANGENS DAG:
Korsangens Dag har et logo, som alle tovholderkor bruger i deres invitationsmateriale til lokale kor og til annoncering. Der oprettes et SANGKORT hvor alle korscener bliver lagt ind.
Desuden arbejdes der med videoannoncering og sociale medier.

Vi udvikler på kommunikationsdelen, så vi forhåbentlig kan få mediernes bevågenhed.

VISIONEN:
Korsangens Dag skal forankres over hele landet i lokale korfællesskaber.
Korsangens Dag vil skabe mere liv i de lokale kor og inspirere dem til samarbejde med andre nabokor, men også det omgivende samfund (kommune, forenings- og erhvervsliv) og ikke mindst borgere, som ikke allerede synger.
Korsangens Dag skal blive så velkendt og slagkraftig en tradition som Spil Dansk-Dagen og Skolernes Motionsdag, og skal være en naturlig aktivitet som kor, skoler, kirker og andre sangaktører selv byder ind til.

Dermed vil HELE Danmark synge og synliggøre og styrke korsangen.

Genoplev herunder Korsangens Dag 2024, som løb af stablen på scener i Aalborg, Aarhus, Odense, København og Skagen, Silkeborg, Kgs. Lyngby og Rønne.

Videokavalkade:

Billedkavalkade:

jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

Korsangens dagKorkaravanen icon

Læs om Kor72-projektet Korsangens Dag - en årlig, landsdækkende begivenhed

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her