Kor72 bogen 7

Kor72 har siden sin start i 1972 udgivet korbøger.

Bøgerne er let genkendelige på deres forsider i forskellige farver, men med samme logo og samme baggrundsbillede på bøgernes omslag. Det er fra Otto Mortensens originale sats til folkevisen ”Den gamle Kælling”

Organisationen Kor72 var blot 3 år gammel, da den første korbog udkom i 1975. En rød bog med næsten 100 sider. Siden er det blevet til 6 korbøger og nogle mindre hæfter:
1975: Rød korbog. 1977: Korhæfte. 1978: Lys grøn korbog 2. 1981: Korhæfte m. rytmiske satser. 1982: Karrygul korbog. Korbog 4 blev udgivet som 3 mindre hæfter: 4A i 1985, 4B i 1987 og 4C i 1988.
I 1995 udkom den orange Korbog 5. Med den fulgte også en cd med indspilninger af nogle af satserne. Den sidst udkomne bog på listen er den mørkegrønne Korbog 6 fra 2008.

Bøgerne er blevet flittigt brugt gennem årene, og har dannet grundlag for et fælles repertoirekendskab i det danske korliv. Særligt er aftnerne på sommerstævnet i Tønder blevet forum for fælles sang fra bøgerne og ligeledes ofte på Askov korstævnet til fælles sangglæde.

Det har været en tradition, at alle korbøgerne har været en gave fra Kor72 til alle organisationens medlemmer. Nu har vi sparet sammen til en ny korbog, og det er med glæde, at vi kan komme på gaden med Korbog 7 i det kommende efterår.

Musse Mathiasen, medstifter af Kor72 og sekretariatsleder gennem mange år, fortalte til Kor72s 40 års-jubilæum små historier som et levende historieblad om organisationen. Hun kommer i en af snakkene ganske kort men kontant ind på startskuddet til korbøgerne: Se historien her

Skulle I blive fristet til at høre eller genhøre flere af de små fortællinger har vi dem liggende på Kor72s videokanal på YouTube.

Med den nye korbog ønsker vi at lancere nyere kormusik i forskellige stilarter. Målet er, at det er enkelt og tilgængeligt, og satserne skal være brugbare både til korenes eget repertoire, og til fælles glæde når vi mødes på tværs af kor over hele landet.

Der er lavet en del nye arrangementer, og hovedvægten er lagt på danske satser. Vi har endvidere samlet en lille musikalsk buket fra vore nordiske nabolande. Flere af de sangene i den nye Kor72 korbog er ved et smukt sammentræf også kommet med i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Klik herunder på titlerne for at læse mere om de enkelte satser. Satserne står i tilfældig rækkefølge.

Melodi og sats: Jens Johansen. Tekst: Morten Kyndrup

Sangen Begyndelse blev skrevet som bestillingsopgave til Gl. Hellerup Gymnasiums 100-års jubilæum i 1994. Sangen er en del af en kantate til skolen, og ideen med netop denne sang var, at den skulle indeholde en “højskolesang”, som kunne bruges uafhængigt af kantaten. Kantatens tema handler om, at enhver afslutning, fødselsdag, jubilæum etc. samtidig markerer begyndelse på en ny epoke.

Jens Johansen fortæller, at han derfor siden har brugt sangen i familien ved alle mulige lejligheder som dåb, fødselsdag, begravelse, jubilæum, afsluttende eksamen etc. Vi håber, den inspiration kan bringes videre med denne korsats, der nu også får sin plads i den nye Kor72 korbog. 

Vi har desværre ikke en liveindspilning med den, men glæder os til, at der vil komme mange i fremtiden.

Begyndelse

Det er så smukt at begynde, betræde fremtidens rum,
langt før der er grund til at skynde og strides om hvem der var dum.
Så lyst og let som en morgen i maj før nogen står op
- de næste hundrede år

Den første streg i en tegning, hvis mønster ikke er lagt,
før alt bli´r til kølig beregning, før alt det der binder er sagt.
Når alting endnu la´r sig bøje, imens det stille bli´r til
- de næste hundrede år

Det er så lyst at se fremad, at runde det næste sving;
man glemmer, man også skal hjemad, i går det var slet ingenting.
At bygge det liv man skal leve, som en gave man ikke har set
- de næste hundrede år

Om hundrede år er vi borte. Om hundrede år er vi glemt.
Måske kan vi sige vi, vi når det. Måske bli´r det hele for slemt.
Men lige nu starter det hele, og det vil enhver ku´ forstå
- de næste hundrede år

Søren Birch har skrevet melodien og Hanne N. Rasmussen teksten. 

Søren skriver om den: Sensommerkanon skrev jeg til et korstævne, hvor der både deltog børn, unge og voksne. Til den anledning opstod sensommerkanon, da kanon hurtig får lyden af korsang.

Teksten er skrevet af Hanne N. Rasmussen, musikpædagog og organist, som har skrevet mange tekster gennem tiden, særligt til børnemusicals.

Melodi og tekst formidler smukt sensommerstemning med spindelvæv og røde æbler, og med sjælen, der er fyldt af solens varme:

Solen har varmet min sjæl i dag, besøgt min sensommerhave
æblerne sender mig røde kys,
og mildt mit sind beruser sig
i rosens allersidste duft;
et spindelvæv kalder min sommer ved navn.

Der er ingen indspilning af denne kanon; I må glæde jer til at lave lyden selv, når I står med Kor72-bogen 7 i hånden: God fornøjelse!

 I den nye Korbog er der flere sange, der refererer til årstiderne.

 Vi vender blikket mod kulde, sne og stilhed og bringer komponist Ole Kongsteds bud på en ny melodi til en ellers kendt vintersang med tekst af Helge Rode: Der er ingenting i verden så stille som sne.

Ole Kongsted er kantor og organist ved Jesu Hjerte Kirke i København siden 1982, men både før og sideløbende med dette har han igennem årene været aktiv i mange positioner i dansk musikliv. F.eks var han i tyve år museumsinspektør v. Musikhistorisk Museum og Carl Claudius’ Samling; i mange år har han været seniorforsker ved Forskningsafdelingen på Det Kongelige Bibliotek med særligt fokus på renæssancemusik fra Danmark og Baltikum, ligesom han i en lang årrække var free-lance medarbejder ved Danmarks Radios Musikafdeling.

Som komponist har Ole Kongsted skrevet kirkemusik, jazzmusik, børnesange og korværker – heriblandt den nye sats til Der er ingenting i verden så stille som sne.

Digtet tilbyder os en ny virkelighed, som i modsætning til den normale hverdag er stille, ren og mild. Og så er den hvid. For forfatteren Helge Rode, minder farven om, at der er skjulte sammenhænge mellem naturen og menneskene. Sneen tysser blidt på os, når vi taler for højt, sætter stille andre tanker i sving og ringer i hjertet med en sølver-klokkesang. 

Stroferne har forskellig rytme og er dermed udfordrende i forhold til at skabe en sangbar melodi.

Mange af os har sunget sangen med Poul Hamburgers melodi og i Kor72 glæder vi os nu over, at vi med Ole Kongsteds melodi kan tilføre den kendte danske sangskat nye toner. Desværre kan vi ikke henvise til indspilninger af satsen.

Haustvísur til Máríu

Den islandske komponist Atli Heimir Sveinsson (1938 –2019) blev født i Reykjavík og startede pianolektioner i en alder af 10 år. Han studerede klaver ved Reykjavík College of Music og studerede siden komposition i Tyskland og Holland, før han vendte tilbage til Island, hvor han siden spillede en markant rolle i det islandske musikliv.

Som den første islænding vandt han i 1976 Nordisk Råds Musikpris for sin fløjtekoncert. Atli Heimir Sveinsson har skrevet musik indenfor mange genrer, som opera, ballet, orkesterværker og kammermusik, kor og solosang.

Efterårsvisen til Maria har originaltekst af Einar Ólafur Sveinsson.  Vi er glade for at bringe denne smukke sats i vores nye korbog i en dansk oversættelse, som gør satsen tilgængelig at synge for mange danske kor.

 Knud Torben Grabow Christensen, bedre kendt som Sebastian er en af de danske sangere, komponist og musikere, der har sat et stort aftryk på musikscenen siden slutningen af 1960érne. Siden slutningen af 80´erne har han hovedsageligt arbejdet som musicalkomponist (Skatteøen, Ronja Røverdatter, Cyrano, m. flere).

Sebastians forholdsvis ukendte album Ulvehøjen udkom i 1977 og anses for Sebastians mest politiske udgivelse. Han har altid været samfundskritisk på en eller anden måde og været eminent til at udtrykke fællesskab og kærlighed, som i Her er en sang fra dette album.

I 2015 medvirkede han i Toppen af Poppen, hvilket var skyld i at hans popularitet atter steg. Særligt blandt det yngre publikum blev han mere populær. Sangene fra Ulvehøjen blev i 2017 inspiration til teaterkoncerten Ulvehøjen med stor succes:  

I Kor72 har vi særligt i projekt Syng med de store sunget flere af hans sange med Lis Sørensen i Jens Johansens arrangementer. Til Kor72-bogen 7 har vi valgt netop hans tidlige smukke Her er en sang i spritnyt korarrangement af Morten Kjær.

Klik her og lyt til Sebastians egen udgave af Her er en sang fra live-albummet Så blidt til stede fra 2015 på Spotify. 

J. P. Jacobsens spindelvævsfine digt: Alle de voksende skygger, også kendt som Stemning, har inspireret mange nordiske komponister.

Wilhelm Peterson Bergers udgave er kendt og sunget af mange kor, ligesom udgaverne af Hugo Alfvén og Stenhammer er det.  Alle tre herrer var svenske komponister, født lige omkring 1870.

Et nyere nordisk bud på samme tekst kommer fra Per Skriver, dansk organist og komponist født i 1962.  I kraft af hans store interesse for at komponere for sangstemmen, er det melodiske element meget fremherskende. Tydelig inspiration høres fra komponister som Svend S. Schultz og engelske Benjamin Britten. Per Skriver er meget flittig komponist og har komponeret i nærheden af 200 værker.

Skoven er så underfuld af dis og sære dampe

Eva Chortsen har samarbejdet med John Høybye om rigtig mange sange. Teksten til Skoven er så underfuld er forunderlig, når den med elegante kombinationer af konkret og abstrakt fører os gennem efterårsskoven og helt ”derhen, hvor tanken ender.” Når vi vender tilbage kan vi tælle ”fuglefløjt, troldedrøm og gule kantareller”.

Sangen er komponeret til samlingen Den danske sang til hver en tid, som er sammensat af kendte årstidssange i Høybye-arrangementer og egne kompositioner. Vi har flere gange haft glæde af det fine værk i Kor72 med komponisten selv på dirigentpodiet. Da han udgav værket, var det med akkompagnement af harpetrio, men til vores nye korbog har John Høybye specielt arrangeret satsen, så den kan bruges a cappella.

Klik her for at høre Skoven er så underfuld i en indspilning med Trio Rococo og koret Tritonus.

Eva Cortsen har også skrevet teksten til den anden sang af John Høybye i korbogen:

Vidunderlige lille land

Sangen stammer fra samlingen Måske en Martsnat - 13 korsange til året, udgivet i 2014. Samlingen har vundet stor udbredelse blandt danske kor og John Høybye skriver selv:

Alle satser bevæger sig frit mellem det klassiske og det rytmiske, med gode stemmeføringer og hensyntagen til hvad der fungerer godt i et kor. Sværhedsgraden er medium. Alle kor kan være med, men nogle skal nok stramme sig lidt mere an end andre.

Også denne sats er særligt tilpasset Kor72-bogen 7 i en strofisk a cappella udgave.

Klik her og hør Vidunderlige lille land med John Høybye på dirigentpodiet i en optagelse fra komponistens 80-års fødselsdagskoncert i januar 2019 (se alle medvirkende i rulleteksterne på videoen).

Svenske Lisa Nilsson har komponeret denne smukke sang fra albummet Små rum, udgivet i 2001. Säg det igen er en sang om kærlighedens stærke kraft.

Lisa Nilsson slog igennem med et brag i 1992 med sit tredje album: Himlen runt hörnet.

Hun har medvirket i flere film og er pt aktuel med sin egen forestilling Kvinnan som är jag

Den beretter om hendes egen rejse fra dengang, det startede, og til nu.

Thue Thesbjerg har arrangeret satsen for kor, og bearbejdet sit arrangement specielt til Kor72 bogen 7.

Lyt også til Lisa Nilssons egen udgave med hendes fløjlsbløde stemme på Spotify (sign up free, hvis du ikke har konto).

Solen er så rød, mor er en af de mest stemningsfyldte sange i den danske sangtradition. I utallige familier er den blevet sunget af en forælder til et barn, der selv en dag vil synge den for sit barn. Gennem ordene og melodien oplever børn, hvordan deres egne melankolske eller vemodige tanker og følelser bliver taget alvorligt. Som et barn engang sagde: ”Den er så dejlig trist”

Teksten blev skrevet i 1915 af Harald Bergstedt og  Carl Nielsens melodi blev til i 1923-24. I korbogen bringer vi den i Jens Johansens arrangement.

I fællessangsmiljøet er den også tonet frem og den kommer med i den nye Højskolesangbog. Klik her for at læse mere om sangen og tanker omkring brugen af den på Højskolesangbogens hjemmeside.

Kor72 havde Solen er så rød, mor på programmet til fællesaftensangsforum til korstævnet i Tønder i 2018. Klik her for at se et stemningsfyldt minde med mange generationer der synger sammen og Johansen ved klaveret.

Norge repræsenteres i denne korbog med satser indenfor den folkemusikalske genre.

Sei dama dei er en folkemelodi fra Telemarken, som har også inspireret danske dirigenter og arrangører. Vi bringer et arrangement af Maria Højtoft, bearbejdet af Rasmus Hollerup.

Den udføres i mange udgaver. I denne korbog har vi valgt et enkelt arrangement, men udfoldelsesmulighederne er mangfoldige. Mange tilføjer også bodypercussion - kreativiteten kan sættes i gang.

Vi giver her to bud på den:

Vise for gærne jinter er også en tydelig norsk visestil af nyere karakter, idet melodien er fra 1974 af Egil Monn-Iversen og teksten skrevet i 1960 af en af Norges aktive digtere Alf Prøysen.

Ragnar Rasmussen, norsk dirigent, som ofte har holdt korstævner i Kor72, har lavet korarrangementet.

Dalakopen er som Sei dama dei en vaskeægte norsk folkemelodi.

Bjørn Kruse har arrangeret den for kor i forfriskende stil.

Græsset Grønnes – En hilsen til Færøerne.

Foråret prises med  William Heinesens spindelvævssarte poetiske tekst sat i musik af den færøske komponist Kári Bæk i en lige så sværmerisk og smuk komposition.

Teksten er på dansk og derfor enkel at gå til.

Gennem de sidste 30 år har Kári spillet en vigtig rolle for Færøernes musikliv. Han har været aktiv både som musiker, kor- og orkesterdirigent og som komponist og arrangør.

Sangen er skrevet i anledning af Grænseforeningens 70-års jubilæum for netop 30 år siden.

Søren Eppler skildrer Danmark i en globaliseret verden og et Europa hvor grænserne brydes ned. Teksten er skrevet før Berlinmurens fald, 9. november 1989, og har altså den spæde begyndelse til opbruddet i Østeuropa i tankerne.

Blandt sangens mange naturbilleder er det verdensvand, der binder alle mennesker på kloden sammen, det helt centrale. De ringe i vandet, som smutstenen danner, udgår fra Danmark, hvis skaberånd har bud til hele verden – som et ekko af H.C. Andersens ”et lille land, og dog så vidt om jorden…”  Men Danmark er også modtager af inspiration udefra: Den sten, der kastes, kom ifølge sidste vers fra ”et verdensland”, og dermed lukkes en betydningsring mellem sangens begyndelse og slutning.

Sangen er sat i musik og arrangeret for kor af Henrik Birk Aaboe.

Sangen vandt en konkurrence om at skrive en ny dansk sang til grænseforeningens 70–års jubilæum og kom med i Højskolesangbogens 18. udgave i 2008.

Klik her og læs mere om sangen på Højskolesangbogens hjemmeside.

En ny dag skal begynde kommer fra suiten Som en ven med tekst af Kirsten Busk og musik af Erik Bjørn Lund.

Kirsten Busk skriver om tilblivelsen:

I 1991 var Århus Studiekor inviteret til Riga i Letland til en baltisk sommerfestival af universitetskoret Juventus.

Det var under den tavse revolution - i  barrikadetiden - Letland var stadig under sovjetisk herredømme, og sangen og dansen var deres fælles protest, som besætterne havde svært ved at gøre noget ved. 

På trods af folkets passive protest, var der flere af Juventus korets medlemmer blevet dræbt, og koret mødtes i al hemmelighed. Studiekoret ville gerne forære dem en musikalsk gave.

Jeg digtede en lille suite Som en ven, hvor det var magtpåliggende at kunne fortælle dem, at vi vidste besked om deres undertrykkelse, og vise vores solidaritet, uden at vi blev anholdt af den grund. Digtene blev oversat til lettisk, og Erik Bjørn Lund satte dem i musik.

Da de blev uropført, var de bageste rækker fyldt op med militærpoliti med korslagte arme.

Ikke et klap blev udløst, men pludselig rejste salen sig op, og en efter en kom de op i tavshed og gav os en blomst. Da Juventus genbesøgte os var det første gang, de så det lettiske flag veje i frihed. Vi blev aldrig helt de samme.

Klik her for at høre Aarhus Kammerkor synge sangen

Endnu en forårs-/solskinssang – et ægte firserhit med musik af Klaus Kjellerup og tekst af Anne Dorte Michelsen fra albummet Tøsedrengene 3 (1982)

Tøsedrengene brød igennem med hittet Sig du ka' li' mig og denne succes blev slået fast med Tøsedrengene 3. Gruppens faste medlemmer på dette tidspunkt var Anne Dorte Michelsen, Maria Bramsen, Klaus Kjellerup, Jan Sivertsen, Henrik Stanley Møller, Michael Bruun og Aage Hagen. De fleste af dem er fortsat aktive i musikbranchen.  Albummet indeholder flere af Tøsedrengene's større hits, blandt andet Ud under åben himmel og Et lysår - En stjerne. 

Tine Ohrt Højgaard er velbevandret i 80'er musik og har arrangeret sangen for kor.

Klik her for at høre Ud under åben himmel på Spotify 

- et solskinsvejr. Den forelskede kvinde hilser foråret velkommen. Hun køber hyacinter og jubler sin glæde ud.

Ludvig Holstein har skrevet digtet, og Poul Schierbeck har skrevet melodien, der sammen med teksten får sangen til at svæve som lyse minder. Det er indbegrebet af sol og forårsglæde.

Korarrangementet har Svend S. Schultz skrevet. Svend S. var elev af Schierbeck og er en af de mest elskede korværks-komponister i Danmark. Svend S. Schultz har en fin fornemmelse for stemmer, og mange kor har hvert år 2 af hans klassikere på repertoiret: Yndigt dufter Danmark og Midsommersang (Nu går midsommer ind i Danmarks stue).

Det er i dag et vejr er er en folkekær melodi, og Kim Larsen står for en af de populære indspilninger af sangen og har medvirket til, at mange sidenhen synger den uden Schierbecks punktering i 2. sidste takt.

Du kan også klikke her og læse mere om sangen på Højskolesangbogens hjemmeside.

Stille mirakler når mennesker mødes! Sådan indledes sangen Stille mirakler, som Kor72 og Syng fik skrevet i 2018 i forbindelse med projektet Stemmer Bygger Bro i Aarhus Festuge. Teksten er af Iben Krogsdal - musik og arrangementer af Niels Nørgaard.

Sangen beskriver på smukkeste vis, hvordan vi kan bygge bro mellem hinanden, særligt når stemmerne mødes. I sidste vers beskrives det således:

Nye og gamle der mødes i sange
og bliver et kor af utallige stemmer
der synger om livet, vi deler i grunden,
det pulsslag i byen vi hver dag fornemmer.
Når sprogene mødes i byen kan nye ting gro
så løfter vi livssangen sammen på stemmernes bro!

Iben Krogsdal er tekstforfatter og har skrevet mange sange, særligt salmer.

Niels Nørgaard er i korkredse ikke kun kendt som dirigent og som sanger i vokalgruppen Basix (1996 – 2017), men også som en flittig arrangør af korsatser, bl.a. til DRs kor.

Her er helt fladt. Så langt øjet rækker og man kan se milevidt omkring. Til gengæld er himmelen høj og hvælvet. Det er her i Vadehavet fuglene samler sig, når de om efteråret trækker sydpå til de varmere lande. Det er også her, med udsigt til vadehavet at digteren Jens Rosendal bor. Han har skrevet mange sange om vadehavet og han er den digter der har flest sange med i højskolesangbogen.

Komponist og trompetist Valdemar Rasmussen komponerede i 1994 en melodi til en film der blev lavet om maleren fra marsken, Emil Nolde (I Noldes landskab). Senere ønskede han, at Jens Rosendal skulle skrive et nyt digt til den allerede komponerede melodi. Jens Rosendal fortæller selv, at han godt kunne lide mange af Emil Noldes malerier, men at digtet ikke alene er inspireret af maleren, men ligeså meget af det udsyn og alle de farver, han hele tiden selv møder, når han opholder sig i naturen ved Vadehavet.

Da musikken er komponeret før teksten, er digtet naturligvis også inspireret af Valdemar Rasmussens rolige komposition, der oprindeligt blev skabt på trompet. Jens Rosendal lod sig inspirere på en måde, hvor digtet skulle følge rytmen i melodien, som blev til rytmen i Vadehavet. Farvernes landskab beskriver den forvandling landskabet omkring ham gennemgår i løbet af et døgn. På samme tid kan den også læses som livets cyklus, hvor sommermorgenen er en allegori for det, der venter os efter døden – paradiset! Ifølge digteren handler sangen både om det enkelte menneske og det store fællesskab, om livet og evigheden. Farvernes landskab er med i højskolesangbogens 18. Udgave.

Valdemar Rasmussen er selv vokset op ved vadehavet i Tønder.

Satsen er arrangeret for kor af guitarist Uffe Steen

Melodien kan også høres her med Rasmus Skov Borring på Spotify 

Klik her og læs mere om Farvernes landskab på Højskolesangbogens side.

I Kor72-BOGEN 5 (den orange) kan I finde en anden af Jens Rosendals vadehavssange, Rylerne, som Erling Kullberg har sat i musik og arrangeret for kor.

Tekstforlægget er igen af Tove Ditlevsen, denne gang fra digtsamlingen Pigesind (1939).

Det er en aftensalme, hvor Gud selv bøjer sig ned over sin jord med kærlighed, konkretiseret i det bankende hjerte. I salmen er det ikke bekymringen, men tilliden, der dominerer.

Teksten har inspireret flere komponister. Det nye salmebogstillæg 100 salmer fra 2013, bringer salmen med tre forslag til melodier, komponeret af Christian Dyrst, Jakob Lorentzen og Lisbeth Eilrich Iversen. Og i samlingen 6 enkle danske sange har Pelle Gudmundsen-Holmgreen sat musik til tre tekster af Tove Ditlevsen, deriblandt Nu sænker Gud sit ansigt (her under digtets titel Forårsnat).

I den kommende Kor72 bogen 7 er det Christian Dyrsts melodi og arrangement vi har valgt at tage med.

Herunder kan du høre Det Fynske Kammerkor, dirigeret af Alice Granum, der synger hans arrangement.

Hør satsen på Spotify - klik her

Har du ikke Spotify, kan du i stedet klikke her

Så tag mit hjerte er et af de meget kendte og brugte digte af Tove Ditlevsen. Det er fra digtsamling Lille verden fra 1942. Samlingen beskæftiger sig med erindrings- og depressionstemaer, som behandler faserne i kvindens liv samt kærligheden og angsten for at miste sin elskede.

 I 2007 komponerede Michael Bojesen melodi til Tove Ditlevsens gribende tekst og arrangerede den for pigekor. Den er blevet en kendt og elsket melodi, og sunget til mange af livets store begivenheder.

Senere er sangen kommet i arrangement for blandet kor og klaver og blandet kor a cappella og Michael Bojesen har omarrangeret den særligt til Kor72 bogen 7.

Klik her og hør DR Pigekoret synge Så tag mit hjerte, dirigeret af Michael Bojesen.

Endnu en perle fra Sverige, denne gang af Martin Åsander, med et strejf af hilsen fra komponisten til Knut Nystedts kormusik. Teksten er fra Johannes Evangeliet: Fred efterlader jeg jer (kap. 14:27).

Satsen Peace er af nyere dato, udgivet i 2015 og den eneste i Kor72 bogen 7 på engelsk.

Martin Åsander er født i 1987. Han er organist og komponist og er et interessant musikalsk bekendtskab med sine mange stemningsfulde korsatser, hvor han bl.a. ligesom Anna Cederberg er blevet inspireret af Pär Lagerkvists digtsamling Aftonland. Bliv evt. inspireret til at synge andre af Martin Åsanders værker her.

Mange kor vil helt sikkert have mulighed for og glæde af at synge Peace - lyt med her, hvor Gary Graden (dirigent på Askovstævnet i 2019) dirigerer Storkyrkan St Jacobs Vokalensemble.

 Vi vender blikket udenfor Danmarks grænser til vores naboland Sverige.

Anna Cederberg-Orreteg komponerede i 2001 en lille samling Skisser, som er fire a cappella-sange for blandet kor.

Nobelprismodtageren Pär Lagerkvists sidste digtsamling Aftonland (1953) er det poetiske tekstforlæg.

Den første af disse sange hedder Nu är det sommarmorgon. Sangen er tilegnet den danske kordirigent Mogens Dahl, og er skrevet i et iørefaldende svensk tonesprog.

Sys Bjerre er en anden ung sanger, der med sine skarpe tekster og iørefaldende popsange også bringer små kommentarer til sin samtid og omgivelser.

 Du danske mand eller Fædrelandssang leger med danskheden og flaget. Sangen er inspireret af Sys Bjerres far, der ”altid er god til at krumme tæer, når Danmark gør sig uheldigt bemærket”, men det behøver man måske ikke altid, som hun synger i nummeret.

I 2015 deltog Kor72 med et stort kor til en Gallakoncert med Odense symfoniorkester til følgende tema: Carl Nielsens univers fortolket på ny - nulevende sangskrivere, komponister og tekstforfatteres bud på en nyfortolkning af Carl Nielsen.

Sys Bjerre deltog dér med sin Fædrelandssang akkompagneret af kor og orkester. Udgaven i Kor72 bogen 7 er fra det projekt, i et forenklet arrangement af Søren Birch.

Under temaet morgen og aftensange, har Søren Birch indrammet dagen med følgende to satser til den nye Korbog 7: Sommermorgen og Aften

Sommermorgen er oprindelig komponeret som melodi til en salme, men fik senere nyt liv i samarbejdet med digteren Beatrice Vibe. ”Det er første gang jeg har arbejdet på den måde, da det jo som regel er teksten der er udgangspunktet, men spændende at prøve!”, skriver Søren Birch.

Aften/ Nu er den skønne dag forbi, er komponeret af Søren Birch til 50 års-jubilæet for Jysk Akademisk Kor i Aarhus i 1998. Aage Berntsen har skrevet digtet, som er et godt eksempel på hans naturlyrik. Teksten skildrer aftenstemningen og rummer en påmindelse om at hvile det travle sind. Den kom i højskolesangbogens attende udgave fra 2008 og Højskoleforeningen skriver, at Søren Birch forløser tekstens ro og vemod.

Satsen er fra suiten Løvspring. Søren Birch nævner selv følgende om tilblivelsen af sangen:
”Jeg komponerede tre sange, senere føjede jeg en til og tilsammen blev de til suiten ”Løvspring”. Alle sange er til tekster af Aage Berntsen, jeg kan vældig godt lide hans reflekterende og lidt vemodige stil.
Jeg var sent på den i forhold til at få sangene færdig så koret kunne komme til at øve på dem, og Aften var den sidste jeg gjorde færdig. Jeg husker at jeg var nervøs for om det var gået for hurtigt, om jeg havde været overfladisk? Senere er det blevet den jeg selv bedst kan lide og som jeg kan mærke at publikum også synes om. Måske er det et præg af umiddelbarhed?"

Læs mere om satsen på Højskolesangbogens hjemmeside her

Lyt til satserne med kammerkoret Coro Misto, der dirigeres af Søren Birch:

Klik her for at høre Aften på Spotify

Juliane Preislers digt Et hav der vugger sig til ro nu indfanger solnedgangsstemningen, og med den smukke melodi af Matti Borg bliver sangen magisk. Teksten rummer i hvert vers en farvesammensætning - orangerød, lillalyserød og sommernatteblå.

Et hav der vugger sig til ro nu er en af 22 sange af Matti Borg med tekst af Juliane Preisler, som blev indspillet i 2000 på cd’en Lykkedag. På cd’en har den titlen Aften, og den griber i et lille forløb en solnedgangsstemning, der åbner for sammensmeltning mellem menneske, natur og kosmos. Sangen formidler en oplevelse af nuet i et magisk øjeblik. 

Sangen kom med i Højskolesangbogens udgave fra 2008 og er blevet en ofte sunget sang, både som fællessang og korsats.

I Kor72 bogen 7 udkommer den i Michael Bojesens arrangement for blandet kor.

Læs mere om sangen her:
https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/et-hav-der-vugger-sig-til-ro/

Og klik her for at lytte til en smuk indspilning af satsen med DR vokalensemblet.

Morgensang og Aftensang - begge med tekster af Suzanne Brøgger og musik af Per Drud Nielsen – er en udløber af et større projekt, nemlig Per Drud Nielsens tonesættelser af 17 af Suzanne Brøggers haikudigte i digtsamlingen Lotusøje.

Han fortæller: 

Efter færdiggørelsen og uropførelsen – i sommeren 2017 – af min Lotusøje-musik spurgte jeg Suzanne Brøgger, om hun ikke havde noget mere, jeg kunne sætte i musik. Hun viste mig så sine morgen- og aftendigte fra 2004. Der var ikke langt fra ord til toner, så de to sange kom til verden i efteråret 2017. 

 Sangene blev uropført ved to koncerter med Akademisk Kor Århus og Jonas Rasmussen i juni 2018, og til september udkommer de på en cd, hvor de omslutter værket Lotusøje. Cd'en med Akademisk Kor Århus udkommer på pladeselskabet Exlibris. Her er vi heldige at kunne give jer en appetitvækker på cd'en i form af en af de to satser, vi får med i den nye Kor72-bog, nemlig Aftensang.

Klik her for at høre Aftensang med Akademisk Kor Århus

Tekst: Ester Bock. Melodi og sats: Christian Dyrst.

Ester Bocks stemningsfulde tekst til sangen Juni, er så fuld af billeder, at man næsten kan dufte sankthansnatten, mærke varmen fra faklerne og se elverpigerne danse lige foran sig, når man læser den.

Christian Dyrst lod sig inspirere i 1999 og han skriver:
”Det tog da heller ikke mere end 10 minutter at skrive melodien ned. Det kom nærmest af sig selv at der skulle være den dér skiften mellem dur og moll for at understrege det lidt mystiske i verset og det umiddelbart glade, ubekymrede og dansende i omkvædet…”

Sangen er siden blevet brugt i mange fællessangssammenhænge og kommer nu med i Kor72s nye korbog i en korsats for blandet kor, i et finurligt og sprudlende arrangement.

Det Fynske Kammerkor har indsunget satsen på cd´en Mer end nogensinde

Hør satsen på Spotify - klik her

Har du ikke Spotify, kan du i stedet klikke her

I historien om Kor72 ny korbog 7 præsenterer vi endnu et dejligt, kendt hit: Lyse nætter

Aske Bentzon  skrev melodien til Lyse nætter i København i 1987. Et par år senere satte hans halvsøster Alberte tekst til. Sangen er udgivet på Albertes gennembrudsalbum Lyse nætter (Pladekompagniet, 1991), og den var i top 10, da DR P2 i 2015 sammen med lytterne rangerede de mest populære danske fællessange. 

Lige som for sangen Gi’ os Lyset tilbage, er sløret også løftet for, at Lyse nætter kommer med i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen i efteråret.

De lyse nætter glæder os i denne sommertid og kulminerer netop nu i midsommeren. Med midsommer afsluttes DRs morgensang, hvor Lyse nætter  er blevet sunget af en stor sangerskare, når vi sammen hver for sig har sunget med på den. Den er blevet folkekær, og hvor nogle læser den som en smuk hyldest til den danske sommer, fornemmer andre noget foruroligende og melankolsk mellem linjerne. Men fælles for de fleste er, at de røres af sangen.

Line Groth har tidligere lavet et korarrangement af sangen til lige stemmer. Kor72 ønskede at få sangen med i den nye korbog og har fået Line til at omarrangere den til blandet kor. Vi er sikre på, at rigtig mange kor flittigt vil synge dette nye arrangement for både kvinde- og mandsstemmer.

Klik her og få her en smagsprøve på, hvad der er i vente, når Vocal Lines kvinder synger Lines arrangement for lige stemmer.

Læs desuden om Albertes tanker bag teksten og hvordan melodien opstod for Aske på Højskolesangbogens hjemmeside her.

Gi ´os lyset tilbage er skrevet  til efterskoleholdet på DGIs Landsstævne i 2009. Den er blevet sunget af uendelig mange efterskoleelever siden 2009, og siden blevet populær i voksenkredse. Den er blevet sunget til morgensang på DR i corona-foråret 2020, blevet populær i Norge og udtaget til den nye Højskolesangbog. OG den kommer med i Kor72s nye korbog. 

Ofte skrives tekster før melodier til nye sange, men til Gi os Lyset tilbage, kom melodien først. Komponisten Rasmus Skov Borring skrev melodien og bad derefter Per Krøis Kjærsgaard om at skrive en tekst.

Vi glæder os til, at vi nu kan lancere den flerstemmigt i den nye korbog, hvor den kommer i et spritnyt korarrangement, som Kor72 har bestilt hos Morten Kjær.

Teksten har i denne tid, hvor vi har været afskåret fra at synge sammen, fået et nyt fokus.

Læs mere om sangen her:
https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/e-g/gi-os-lyset-tilbage/

Rasmus Skov Borring har for nylig udgivet en fællessangs-cd, Sangen har lysning, hvor Morten Kjær medvirker på netop Gi' os lyset tilbage. Klik her for at høre denne version af sangen på Spotify .