Rytmisk internatstævne i Askov med Line Groth

Vi glæder os til igen at invitere til Rytmisk Korstævne på Askov Højskole, . 

Denne stævneform med rytmisk kormusik i en lang weekend fra fredag til søndag med overnatning og forplejning lancerede vi i Kor72 for første gang i marts 2022. Det var der stor glæde ved og derfor gentager vi konceptet og håber det kan blive en tradition.

Nu med Line Groth.

Der bliver tid til at fordybe os i den rytmiske kormusik og der vil også være tid til gåture og hyggeligt sangvær - da alle sover på stedet og der bliver lavet mad til os.

Vi vender hurtigt tilbage med weekendens tema og repertoire og om deltagelse. 

MEN SÆT ALLEREDE NU X I KALENDEREN.

Instruktøren

Line Groth er kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2012 med speciale i sang og korledelse. Som sanger, arrangør og medleder i det anerkendte rytmiske kor Vocal Line har hun bl.a. optrådt i New York med vokalkunstneren, Bobby McFerrin.
Line synger også i den prisvindende elektroniske vokalgruppe Postyr og er desuden leder af vokalensemblet Naura. Hun har bred erfaring i at lave workshops med sangere i alle aldersgrupper og på alle niveauer, og i Kor72 er hun kendt for sin entusiasme, utrolige musikalitet, opfindsomhed og ihærdighed.
Læs mere om Line på hendes hjemmeside www.linegroth.dk/om-mig/