Jul med Oh Land, kæmpekor og Aarhus Jazz Orchestra i Aarhus d. 9. - 11. december

Kor72 afslutter 50 års-jubilæumsåret med et brag af et korstævne og koncert i Store Sal i Musikhuset Aarhus i samarbejde med Aarhus Jazz Orchestra og solist Oh Land under titlen: Kimer i Klokker. Ole Faurschou instruerer og dirigerer.

Vi inviterer korsangere til at synge julen ind i et kæmpekor med et helt nyt og spændende projekt i en form, der er inspireret af juleoratoriets opbygning. En form, hvor der veksles mellem solistiske indslag, orkester og korsatser, og hvor oratoriets recitativer nu er skiftet ud med nyskrevne tekster, der sammen med musikken fortæller os om juletiden og alt hvad der følger med, og slår julestemningen an.

Tekstforfatter Iben Krogsdal skriver teksterne og vi håber, I er rigtig mange korsangere, der vil være med til at synge denne nye julesuite: Kimer i Klokker.

Nyt og gammelt smelter sammen, når korsatserne både vil være danske kendte og traditionelle, men også nye julesatser. Det bliver stort, det bliver flot - det bliver julefeber sammen med solist Oh Land og med koret alene med orkester. Korsatser vil blandt andet være følgende: Kimer I Klokker, Den yndigste Rose, Dejlig er Jorden, Hold håbet op, Julefeber, En stjerne skinner i nat og flere andre.

Deltagelse og forberedelse: Vi er i Store Sal og der er plads til mange korsangere. Deltagelse er som altid under hensyn til stemmebalance og plads, og endvidere har medlemmer af Kor72 og Syng førsteprioritet for deltagelse. Satserne vil være smukke og tilgængelige at indøve, og der bliver lavet øve-materiale, så man kan øve godt på sine stemmer inden stævnestart.

Måske er I mange fra jeres kor der ønsker at deltage og kan øve sammen inden, og I kan bruge nogle af satserne som en del af jeres egen julekoncert.

Kor72 samarbejdede i Carl Nielsen-året (2015) med Aarhus Jazz Orchestra, og det glæder os meget, at vi igen kan samle et stort kor med orkestret – nu omkring julens toner.

Publikumsbilletter købes via Musikhusets billetsalg: https://www.musikhuset.dk/kalender/julekoncert-med-aarhus-jazz-orchestra

Instruktør:

Ole 2014 k i47exg 1Ole Faurschou debuterede som kordirigent i 2003 fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har desuden studeret orkesterdirektion ved ”Universität für Musik und Darstellende Kunst” i Wien.

Som fast dirigent for Akademisk Kor Århus og Musikstuderendes Kor ved Aarhus Universitet høstede Ole stor anerkendelse for koncerter og CD-indspilninger. Ole underviser nu ved SDMK i Esbjerg, samt DKDM i København, samt på Malko Dirigentskolen.

Ole er en meget efterspurgt instruktør, arrangør og lærer på stævner og kurser i Danmark og udlandet. Derudover får han plads i kalenderen til talrige opgaver som gæstedirigent for både kor og orkestre.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her 

Spot on