Har du visor min vän - stævne med Astrid Vang-Pedersen

Stævne med viser og ballader fra den nordiske sangskat.

Kor72 har inviteret Astrid Vang-Pedersen til at tage korsangere med ind i et cross-over felt mellem det klassiske og det folke-musikalske, særligt inspireret af den danske og nordiske sangtradition. Hun vil arbejde med genrens klang og fortælle-stilen I tekster og arrangementer og lægge fokus på det rytmiske element, hvor krop og bevægelse spiller ind.

Repertoiret er inspireret af højskolesangen og folkemusikken med bl.a. titler som “To søstre” og “Jeg gik mig ud en sommerdag”, og suppleres med nordiske satser som eksempelvis “Det brinner en eld”, “Har du visor min vän” med flere.

Vi glæder os derfor på dette stævne til at synge de dejlige arrangementer og også afprøve enkle koregrafiske elementer, inspireret af folkedansens univers, til nogle af sangene.
Søndag bliver vi ledsaget af skønne musikere, der får sangen til at løfte sig yderligere.

Kom med på en festlig, energisk og inspirerende weekend! Vi ses. 

Lørdag aften er der mulighed for at tilkøbe en billet til koncert med Astrids ensemble Dopplers, der afholder koncert med bl.a. Nordisk folkemusik på programmet (efter tilmelding følger flere oplysninger vedr. dette).

Instruktør

AstridVP

Astrid Vang-Pedersen er uddannet kor & ensembleleder fra Det Fynske Musikkonservatorium og fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun leder til daglig vokalensemblet Dopplers (www.dopplers.dk), der har fokus på dramatiske og kommunikative aspekter af vokal optræden. Astrid afsluttede i 2018 et kunstnerisk Ph.d. Projekt der præsenterede hendes koncept ”Koncert Design”, som er et værktøj til konceptualisering og kreativ innovation af koncerter.

Astrid underviser korledere i korledelse og koncert design bl.a. på Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og er desuden en efterspurgt workshopholder og forelæser i ind og udland.

Astrid initierede i 2018 sang-fællesskabet Ubuntusong, der har til formål at skabe mellemfolkelig forståelse og gensidig kreativ inspiration gennem vokalmusik (www.ubuntusong.com). Siden 2015 har Astrid siddet i bestyrelsen for Aarhus Vocal Festival, den største festival for rytmisk kormusik i Europa. I 2021 udgav Astrid og Dopplers pladen “NORD” med folkemusik og egne kompositioner med et særligt Nordisk præg. Som komponist er Astrid desuden repræsenteret i Den Danske Højskolesangbog med sin melodi til Piet Heins digt DEN TIENDE MUSE.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
Lørdag d. 8. oktober kl. 10-17
Søndag d. 9. oktober kl. 9:30-17

Sted
Rysensteen Gymnasium, Tietgensgade 74, 1704 København

Instruktør
Astrid Vang-Pedersen

Repertoire
Viser og ballader fra den nordiske sangskat; se titler i stævnebeskrivelsen

Pris for deltagelse
Stævneafgift 300 kr.
Unge under uddannelse 150 kr.
Ikke-medlemmer 300 + 125 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 150 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
D. 21. september. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Se de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx Kodaaftale, ChoirMate m.m.

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

Korsangens dagKorkaravanen icon

Læs om Kor72-projektet Korsangens Dag - en årlig, landsdækkende begivenhed

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her