Sommerstævne 2022 - Gruppe C - Børnegruppen

Børnegruppen optræder i Kulturhuset. Tønder 2018. Foto: Marie Lindersgaard Hansen

Programmet

Har du lyst til en uge med spændende projekter og nye venskaber, så skal du tage til sommerstævne i Tønder! Vi skal lave en musik- og teaterforestilling i det gamle teater/Kulturhuset i Tønder!

”Sangen der blev væk”

En fortælling om, hvad sang betyder for os – både når vi er alene og sammen! 
I de sidste år har vi manglet at synge sammen som vi plejer og vi har opdaget, hvor stor betydning sang har for os i fællesskaber og som udtryksform. I løbet af denne uge skaber vi sammen en teaterkoncert med sange om – ja, at synge!

Vi skal lære en god håndfuld smukke, rørende og iørefaldende sange – både nogle I kender og nogle helt nye, som Camilla har skrevet. Vi skal også i ”digterskole” og skrive tekster selv, som skal være med til at binde sangene sammen, og selvfølgelig skal vi også digte en helt ny jubilæumssang! Sådan bliver teaterkoncerten vores helt egen forestilling.

Her er der plads til alle - både til dig, der er vant til at synge eller stå på en scene - og til dig, der er lidt genert og måske ikke har sunget så meget og ikke har lyst til at stå i centrum.

Vi skal grine og hygge os og lave en fantastisk forestilling der skal opføres i Tønder Bys Kulturhus på den gamle teaterscene fra Schweizerhalle.

I skal være sammen med Camilla Tiedt Frith, som står for årets børnegruppe, og hun får hjælp af Kirsten Busk.

Hvis du er i tvivl om noget med tilmelding - eller bare gerne vil høre mere om vores sommeruge - må du gerne ringe til vores sekretariat (61791972) eller skrive til: sekretariat@kor72.dk

Deltagelse:

For at kunne deltage i børnegruppen skal man være fyldt 8 år.

Instruktøren

Camilla TCamilla Tiedt Frith er uddannet Cand. Mag i Musik og Teater fra Københavns Universitet i 2004. Hun har en bred vifte bag sig af musisk virksomhed i alt fra teatermusik, studenterrevy, sangskrivning og frontfigur i orkestret Bagland, underviser i sang og kor samt tovholder og dirigent på pop-up-koret KorKor4000 i Roskilde.

Grupperne

Gruppe A - Klassisk voksengruppe
Gruppe B - Rytmisk voksengruppe
Gruppe C - Børnegruppe (du er her)
Gruppe D - SYNG/Ungdomsgruppe

Praktiske oplysninger

TID
Søndag d. 24. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 30. juli kl. 9
med  afslutning fredag den 29. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 100 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer

TILMELDINGSFRIST
Den 8. maj 2022
Tilmelding stadig åben for unge samt for børn sammen med forældre/bedsteforældre ved henvendelse på mail til sekretariat@kor72.dk. Andre interesserede kan henvende sig og forhøre sig om plads i voksengrupperne.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG