Sommerstævne 2022 - Gruppe D - SYNG/Ungdomsgruppen

Ungdomsgruppen SYNG optræder. Tønder 2018. Foto: Marie Lindersgaard Hansen

Programmet

I samarbejde med Kor72 glæder SYNG sig over igen at kunne invitere til sommerstævne i Tønder i uge 30 2022 - denne gang i selskab med instruktør Tine Ohrt.

Som vanligt vil der være fællessang for alle grupper både morgen og aften, men specielt for jer, vores medlemmer (og ALLE unge, der er vilde med at synge i kor!) er den rytmiske ungdomsgruppe særlig interessant.

I Syng-gruppen skal vi i år arbejde med vokale grooves, hvilket betyder, at meget af musikken vil være a cappella. 

Vi skal bl.a. synge ”Do you remember” (Jarryd James), hvor netop groove er hele nummerets DNA, og så skal vi prøve kræfter med "Wolf and I" (Oh Land).

Ud over at synge faste arrangementer skal vi selv skabe vokale grooves med henblik på at arrangere nummeret ”Hurtige hænder” (Minds of 99). Det er nemlig virkelig sjovt at skabe noget sammen og kræver ikke andre forkundskaber end gode ører og lydhørhed overfor de andre – og en lille smule mod. 

Oh, don´t be scared about it, don´t forget it was real, do you remember the way it made you feel, do you remember the things it let you feel.  (Citat: Jarryd James” Do you remember”)

Instruktøren

TineOhrtWebTine Ohrt Højgaard arbejder som korleder, underviser, arrangør og sanger. Hun er uddannet cand.mag. i musik fra Aalborg Universitet med specialisering i rytmisk korledelse.
Tine startede sin karriere som vocal coach i flere store musicalproduktioner, og har siden dirigeret alt fra børnekor til små jazzensembler og større gospelkor.
Ud over at være fast dirigent for SONO, underviser hun til daglig på Klejtrup Efterskole i musik og matematik - samt i rytmisk korledelse på Aalborg Universitet.
Ved siden af det faste arbejde afholder Tine workshops i korledelse for både kommende og nuværende rytmiske kordirigenter, samt små og store korworkshops for alt fra børn til erfarne sangere. På disse workshops bliver der lagt særlig vægt på begreberne groove og feeling som musikkens rytmiske grundlag.
Tine har desuden beskæftiget sig meget med "circle singing", en sangform oprindeligt kreeret af vokallegenden Bobby McFerrin, hvor en gruppe sangere, på stedet, improviserer sig frem til musikken.

Grupperne

Gruppe A - Klassisk voksengruppe
Gruppe B - Rytmisk voksengruppe
Gruppe C - Børnegruppe
Gruppe D - SYNG/Ungdomsgruppe (du er her)


TID
Søndag d. 24. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 30. juli kl. 9
med  afslutning fredag den 29. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 100 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer

TILMELDINGSFRIST
Den 8. maj 2022
Tilmelding stadig åben for unge samt for børn sammen med forældre/bedsteforældre ved henvendelse på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Andre interesserede kan henvende sig og forhøre sig om plads i voksengrupperne.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG 


TID
Søndag d. 24. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 30. juli kl. 9
med  afslutning fredag den 29. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 100 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer

TILMELDINGSFRIST
Den 8. maj 2022
Tilmelding stadig åben for unge samt for børn sammen med forældre/bedsteforældre ved henvendelse på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Andre interesserede kan henvende sig og forhøre sig om plads i voksengrupperne.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG