KONGENS FALD d. 23.-25. oktober i Sønderborg

”Kongens Fald” - et nyt korværk i Koncertsalen Alsion d. 23.-25. oktober.

I Kor72 ønsker vi, som en del af vores aktiviteter, at byde ind med nye korværker og vi er glade for at kunne præsentere et nyt værk i støbeskeen. Vi har inviteret kunstnerparret Helene Blum og Harald Haugaard, som er blandt de fineste fortolkere og fornyere af den danske musiktradition, til at skrive en kantate i ny nordisk folkemusikalsk stil, inspireret af Johs. V. Jensens populære roman ”Kongens Fald”. Værket skal uropføres i den flotte koncertsal i Musikhuset Alsion i Sønderborg.

Til dette projekt har vi sat et stærkt hold:
Korværket indstuderes og dirigeres af Severin Korsgaard, som med sin kompetente, musikalske ledelse vil være med til at bringe dette værk til live sammen med et forhåbentligt meget stort kor.

Christoffer Møller er korarrangør på sangene, og med Blum og Haugaards musik og Christoffers korarrangementer er vi garanteret finurlig, smuk og meget sangbar kormusik, der i en kantate forener sig med instrumentale satser. Hele værket ledsages af et ensemble med Helene Blum og Harald Haugaard i spidsen på vokal og violin. Desuden består ensemblet af cello, guitarer og slagtøj, samt en oplæser.

Haderslev Lærerkor under ledelse af Edna Rasmussen er stamkor på projektet.

Kongens Fald uropføres i Sønderjylland d. 25.10. 2026, men værket komponeres med henblik på mange flere og andre opførelser i det danske musik- og korliv.

Deltagelse, forberedelse og øvning:
Det forventes til dette stævne at du har øvet og kan din egen stemme inden stævnestart d. 23.10. Kor72 sørger for digitalt øvemateriale og originalnoder udleveres på stævnet.

Koncertweekenden er i Sønderborg d. 23.-25. oktober med koncert søndag kl. 16. Reservér fra kl. 18 fredag d. 23.10. Vi forventer også fælles aktivitet lørdag aften.

Efter tilmeldingsfristen vil vi tilbyde en ekstra øveaften flere steder i landet.

Vi håber at samle et stort kor, så I er rigtig mange der får denne unikke oplevelse.

Deltagelse er som altid under hensyntagen til stemmebalance og pladsforhold, men der ER plads til mange, hvis stemmebalancen er i orden- så HUSK at det er vigtigt med både mange herrestemmer og kvindestemmer!

Forplejning og overnatning: Korister sørger selv for overnatning og forplejning til disse stævner. Vi anbefaler vandrerhjem, hoteller og Air B&B.

Reserver datoerne nu og bliv en del af et unikt projekt, hvor du, udover at være med til at uropføre et helt nyt værk, får indblik i nybrud og spændende udvikling i den folkemusikalske genre.
Flere oplysninger og detaljer om tilmelding og forberedelse følger.

Komponister 
Læs om Helene Blum & Harald Haugaard Band her: https://www.blumhaugaard.dk/

Du kan også læse mere om Helene her: https://www.heleneblum.dk/

Og om Harald her: https://www.haraldh.dk/

Instruktør
Severin Korsgaard (f. 1994) er dirigent, sanger og musikpædagog med base i København. Han er dirigent for Vokalensemblet Dekorum og Vox Mariæ samt kunstnerisk leder af Ensemble Orion, og har tidligere været kantor ved Herning Kirkes Drengekor.

Hans arbejde spænder fra barokmusikken og ind i mødet mellem historisk repertoire, nordisk tradition og ny musik. Sammen med Vox Mariæ har han bl.a. arbejdet med formidling af nordiske folkeviser og eventyr gennem nye vokalarrangementer, indspillet på EP’en Under en rosenkind.

Som dirigent prioriterer han samarbejder med nulevende komponister og projekter, hvor nye klanglige og fortællende muligheder kan udvide kortraditionen. Som sanger er han fast medlem af Ensemble Orion og medvirker jævnligt i ensemblerne Ars Nova Copenhagen, Vor Frue Kirkes Kantori (KBH), Ensemble Edge. 

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:

Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
D. 23.-25. oktober - reservér følgende: 

Fredag d. 23. kl. 18-22
Lørdag d. 24. kl. 10-20.30
Søndag d. 25. kl 9.30 til ca. 17.30

Efter tilmeldingsfristen meldes dato for ekstra øveaften ud - til flere steder i landet

Sted
Øvested fredag d. 23.10 og lørdag d. 24.10: Skovvej 16, 6400 Sønderborg
Vi rykker ind i koncertsalen i Alsion /Sønderborg Musikhus søndag d. 25.10. kl. 9.30

Instruktør
Severin Korsgaard

Stævneafgift
Stævneafgift 425 kr.
Unge under uddannelse 215 kr.
Ikke-medlemmer 575 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 215 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmelding
Tilmelding åbnes i uge 21


Tid
D. 23.-25. oktober - reservér følgende: 

Fredag d. 23. kl. 18-22
Lørdag d. 24. kl. 10-20.30
Søndag d. 25. kl 9.30 til ca. 17.30

Efter tilmeldingsfristen meldes dato for ekstra øveaften ud - til flere steder i landet

Sted
Øvested fredag d. 23.10 og lørdag d. 24.10: Skovvej 16, 6400 Sønderborg
Vi rykker ind i koncertsalen i Alsion /Sønderborg Musikhus søndag d. 25.10. kl. 9.30

Instruktør
Severin Korsgaard

Stævneafgift
Stævneafgift 425 kr.
Unge under uddannelse 215 kr.
Ikke-medlemmer 575 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 215 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmelding
Tilmelding åbnes i uge 21