Händels Messias med Aarhus Symfoniorkester

Vi er glade for, at Kor72 i 2021 endelig igen kan sætte et samarbejde med Aarhus Symfoniorkester på plakaten.
Det vil blive Händels Messias i uddrag med kor, orkester og solister.

Poul Emborg er instruktør i øveweekenden, og Steven Moore er dirigent i koncertweekenden.

Deltagelse: Der vil som sædvanligt til disse store projekter blive hjemmeøvning inden øveweekenden, og det er naturligvis en forudsætning, at man kan deltage i hele øveweekenden samt koncertweekenden for at kunne deltage.

Instruktør
Poul Emborg1Poul Emborg er uddannet fra Musikvidenskabeligt Institut og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har i mange år været tilknyttet DR som medlem af Radiokoret, siden Radiokammerkoret og DR VokalEnsemblet, været medlem af Ars Nova og har ageret solist i det lyriske oratoriefag. Som underviser har han varetaget konservatorieforberedende kurser i sang, teori og hørelære og været studielektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i sang og korledelse.
Poul Emborg dirigerer nu Det Unge VokalEnsemble, og har tidligere dirigeret Kammerkoret Hymnia og Københavns Bachkor.
Læs mere om Poul på Det Unge VokalEnsembles hjemmeside her.

Dirigent

Steven Moore1

Steven Moore, som siden 2018 har været korsyngemester ved Den Kongelige Opera, er uddannet som både dirigent, repetitør, organist og tenor i hjemlandet Australien, og flyttede siden til England for at tage sin Master's degree ved Guildhall School of Music.
Sideløbende med sit virke som dirigent har Steven Moore arbejdet som stemmecoach i Europa, England og USA. Foruden at være Operakorets daglige leder, dirigerer Steven Moore flere koncerter og forestillinger i løbet af en sæson.
Læs mere på Stevens hjemmeside her.