Danske sange i nye klæder i Aalborg med Erik Sommer og Zenobia

Glæd jer til et sprudlende korstævne i selskab med Erik Sommer og Trioen Zenobia.

Zenobia har indtaget den danske musikscene med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat. Trioen har udgivet flere cd’er, bl.a. med nye fortolkninger af Carl Nielsens sange, og gennem årene har trioen også skabt en række nye originale sange.  Zenobias  seneste cd, ”Blot en ild” fra 2017, rummer udelukkende deres egne kompositioner, og musikken er udgivet på noder i ”Zenobia-Sangbogen” fra samme år. Heri har Zenobia, i samarbejde med den erfarne korleder, komponist og arrangør Erik Sommer, skabt et nyt repertoire for blandet kor, som vil være i centrum på denne kordag.

Erik Sommer starter indstudering fredag aften og lørdag fortsættes indstuderingen, nu i stemmegrupper suppleret med to af Zenobias musikere, Louise Støjberg og Charlotte Støjberg. Sangene er Zenobias kompositioner og arrangeret af Erik Sommer.

 Zenobia akkompagnerer naturligvis.

Deltagelse:
Det er en fordel, men ikke et krav, at have lidt korerfaring. Det kræver ingen forberedelse at deltage, da vi indstuderer alle stemmer på stævnet.
Der er plads til mange på dette korstævne, men husk at invitere gode herrestemmer med, så vi kan mønstre en god balance.

Afslutningskoncert:
Stævnet afrundes med en offentlig koncert med Zenobia kl. 16 i Aalborg, hvor koret medvirker på sangene fra dagens korarbejde (oplysning om koncertsted følger senere).

Vi håber at se mange sang-glade korister!

Om instruktører og musikere:

eriksommerwebErik Sommer er uddannet musikpædagog og har virket som seminarielektor og højskolelærer og -forstander. I tilgift har han en organistuddannelse fra Vestervig Kirkemusikskole.

Blandt korsangere er han kendt som instruktør, komponist og arrangør af sange og salmer, hvoraf en del er optaget i såvel Højskolesangbogen som den nye salmebog.

Læs mere om Erik på hans hjemmeside http://www.eriksommer.com

Zenobia presse
Trioen Zenobia har siden 2007 gjort den danske sangskat til deres helt egen ved tilsætning af elementer fra såvel argentinsk tango som dansk folkemusik.

Zenobia udgøres af søstrene Louise (sang og guitar mm.) og Charlotte (tangenter) Støjberg og veninden Mette Kathrine Jensen Stærk (harmonika), der har kendt hinanden fra barnsben.

Læs meget mere om Zenobia og hør prøver på musikken på deres hjemmeside http://zenobia.nu/forside/


Tid
Fredag d. 1. november kl. 19-22
Lørdag d. 2. november kl. 9:30-17:30

Sted
Aalborghus Gymnasium, Sohngårdsholmsvej 60, 9000 Aalborg

Instruktører
Erik Sommer, Louise Støjberg og Charlotte Støjberg

Akkompagnement
Zenobia

Repertoire
Zenobias kompositioner og sange, arrangeret for blandet kor af Erik Sommer.

Stævneafgift
Stævneafgift 250 kr.
Unge under uddannelse 125 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 20. oktober.Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


jubisite1

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Se de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx Kodaaftale, ChoirMate m.m.

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

Korsangens dagKorkaravanen icon

Læs om Kor72-projektet Korsangens Dag - en årlig, landsdækkende begivenhed

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find noder, hjælp, links og gode råd her