|
”Kongens Fald” - et nyt korværk i Koncertsalen Alsion d. 23.-25. oktober. I Kor72 ønsker vi, som en del af vores aktiviteter, at byde ind med nye korværker og vi er glade for at kunne præsentere et nyt værk i støbeskeen. Vi har inviteret kunstnerparret Helene Blum og Harald Haugaard, som er blandt de fineste fortolkere og fornyere af den danske musiktradition, til at skrive en kantate i ny nordisk folkemusikalsk stil, inspireret af Johs. V. Jensens populære roman ”Kongens Fald”. Værket skal uropføres i den flotte koncertsal i Musikhuset Alsion i Sønderborg. Til dette projekt har vi sat et stærkt hold: Christoffer Møller er korarrangør på sangene, og med Blum og Haugaards musik og Christoffers korarrangementer er vi garanteret finurlig, smuk og meget sangbar kormusik, der i en kantate forener sig med instrumentale satser. Hele værket ledsages af et ensemble med Helene Blum og Harald Haugaard i spidsen på vokal og violin. Desuden består ensemblet af cello, guitarer og slagtøj, samt en oplæser. Haderslev Lærerkor under ledelse af Edna Rasmussen er stamkor på projektet. Kongens Fald uropføres i Sønderjylland d. 25.10. 2026, men værket komponeres med henblik på mange flere og andre opførelser i det danske musik- og korliv. Øveweekend og forventeligt en ekstra øvedag: Koncertweekenden er i Sønderborg d. 23.-25. med koncert d. 25.10. kl. 16. Reservér også d. 3. og 4. oktober, da vi forventer at en ekstra øvedag vil komme i spil: en dag hhv. øst og vest for Storebælt. Reserver datoerne nu og bliv en del af et unikt projekt, hvor du, udover at være med til at uropføre et helt nyt værk, får indblik i nybrud og spændende udvikling i den folkemusikalske genre. CV på komponister/instruktør/arrangør er på vej her: Komponisterne Harald Haugaard og Helene Blum Dirigent Severin Korsgaard Arrangør Christoffer Møller Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
|
Tid
D. 23.-25. oktober
PLUS: reservér mulig øvedag 3.-4. oktober
Sted
23.-25. oktober: Sønderborg, adresse følger
Instruktør
Severin Korsgaard
Stævneafgift
Oplysninger følger
Tilmelding
Oplysninger følger