Klassisk korstævne med dirigentworkshop i Slagelse med Alice Granum

Kor72 prøvede i 2024 en ny stævneform, hvor korsangere og korledere får fælles oplevelser. Det viste sig at være en meget udbytterig form for både korsangere og dirigenter, og derfor sætter vi det igen på plakaten.

Det er ikke så tit, at korledere har adgang til at dirigere et stort kor, som ikke har fælles vaner og udtryk. Det giver Kor72 mulighed for ved dette stævne, og som korsanger får du, som ekstra bonus, mulighed for at få indblik i en dirigents overvejelser og valg.

Er du korsanger, der gerne vil synge klassiske perler med Alice Granum?
Fredag aften indstuderer Alice repertoiret sammen med stævnekoret og lørdag får korsangerne mulighed for at få indblik i nogle af dirigentens overvejelser, når fire korledere dirigerer stævnekoret under Alices kyndige vejledning. Alice vil naturligvis også selv instruere og dirigere stævnekoret lørdag. Ars Nova Koret, Slagelse, vil være stamkor på stævnet.

Er du korleder for et medlemskor i Kor72, og vil du gerne have ny inspiration og prøve at dirigere et stort klassisk kor?  Så har du chancen på dette stævne, hvor vi tilbyder 4 pladser. Dirigenterne vil få undervisning af Alice, før stævnesangerne møder ind kl. 19 fredag, hvorefter de aktive deltagere i løbet af lørdagen skal dirigere stævnekoret. Er du nysgerrig, så læs mere her (KLIK HER)

Repertoire: Oplysninger følger.

Vi håber, I er mange, der har lyst til at synge med - sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Instruktør

AliceGsmallAlice Granum er uddannet musikpædagog og musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Hun har undervist på Københavns Universitet samt på konservatorierne i Aarhus, Esbjerg, København og Odense. Siden 1996 har hun været docent i korledelse på Syddansk Musikkonservatorium. Alice Granum har markeret sig i det danske musikliv, bl.a. som dirigent for Odense og Sønderjyllands Symfoniorkesters Filharmoniske Kor samt Det Fynske Kammerkor.

Alice Granum er kendt som en inspirerende dirigent og er en særdeles efterspurgt instruktør ved kurser og stævner både i Danmark og i udlandet. Koralliancen tildelte sidste efterår Alice Årets Kormusikpris 2024 for hendes årelange arbejdsomhed med og for kormusikken i Danmark.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
Fredag d. 24. oktober 2025 kl. 19-22
Lørdag d. 25. oktober 2025 kl. 10-16

Sted
Slagelse, adresse følger

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Oplysninger følger

Pris for deltagelse
Stævneafgift 300 kr.
Unge under uddannelse 150 kr.
Ikke-medlemmer 300 + 150 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 150 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmelding
Åbner senest d. 16.6.


Tid
Fredag d. 24. oktober 2025 kl. 19-22
Lørdag d. 25. oktober 2025 kl. 10-16

Sted
Slagelse, adresse følger

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Oplysninger følger

Pris for deltagelse
Stævneafgift 300 kr.
Unge under uddannelse 150 kr.
Ikke-medlemmer 300 + 150 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 150 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmelding
Åbner senest d. 16.6.