Hvad er det, der gør jul til noget særligt? Det er da absolut korsang med de bedste sange fra julerepertoiret. Kor72 vil som noget nyt gerne invitere korsangere til at være med til at synge julesange i et hyggeligt fredags-fyraftens-korprojekt. Vi mødes kl. 16.30 og koret vil med Tine Ohrt indstudere de dejligste julesange i enkle korarrangementer, der nemt kan indstuderes på kort tid. Titler følger, men instruktør Tine Ohrt nævner at der vil være julekalendersange involveret og Hold håbet op Kl. 20 inviterer vi til jule-fællessang, hvor vi håber at mange vil droppe ind og være med til at synge julesange og salmer og lytte til korets sange. Tag din korven med i julekoret og invitér din familie, naboer og andre godtfolk til kl. 20. Et tilsvarende stævne afholdes i Aalborg samme dag - KLIK HER for at læse mere om dette. Instruktør
Tine Ohrt Højgaard er uddannet master i rytmisk korledelse fra Aalborg Universitet. Hun er sanger og arrangør i vokalgruppen Vox11, og i kvindekvartetten Kalla, som i samarbejde arrangerer sange fra Højskolesangbogen. I 20 år var hun dirigent, sanger og arrangør af den prisvindende vokalgruppe SONO. Kor72s stævneaktiviteter er støttet af: |
Tid
Fredag d. 29. november kl. 16.30-21
Sted
København, adresse følger.
Instruktør
Tine Ohrt Højgaard
Repertoire
Titler følger
Pris for deltagelse
Stævneafgift - enhedspris 100 kr.
Dog unge under uddannelse og kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 50 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.
Tilmeldingsfrist
D. 6. november