Mind the Gap - crossover i Aarhus med Frieda Funk og Philip Eick

Kor72 sætter spot på crossover når vi i forbindelse med Festugen i Aarhus indbyder til korstævnet Mind The Gap.

I er koret, der ønsker at dykke ned i et spændende krydsfelt, og I får på denne lørdag helt sikkert udvidet jeres musikalske horisont i inspirerende samarbejde med de to passionerede dirigenter, Frieda Funk og Philip Eick, der også brænder for netop dette felt.

Philip arrangerer til dagen et korarrangement af sangen Mind The Gap af Nabiha og vil arbejde med den og en anden enkel sang.

Frida vil arbejde med den smukke sats Sing Gently af Eric Whitacre og desuden en kort enkel up-tempo sats (følger). KLIK HER og lyt til Sing Gently.

Glæd jer til en dag i inspirerende arbejde med udtryk, klang og groove.

Instruktørerne

FriedaFunkFrieda Funk er født og opvokset i Tyskland, og hun er uddannet pianist og korleder fra Det Jyske Musikkonservatorium. Frieda er meget optaget af at afsøge grænserne for korsang og har lavet koncerter, både i Danmark og udlandet, som eksperimenterer med mødet mellem sang, dans, drama, kropsligt udtryk og instrumenter.
Samtidig med interessen for at undersøge nye muligheder for korsang har Frieda fødderne solidt plantet i den klassiske kortradition og har igennem hele sit liv sunget i klassiske kor. Frieda er dirigent for MidtVest Pigekor og for tiden synger hun selv i Concert Clemens og i Ensemble Edge.

(Foto: Jonathan Medhurst)

philip eick by matthias klingnerPhilip Eick er korleder og sanger, international efterspurgt workshop-instruktør og arrangør, og Solist i Vocal Leadership fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Philip står i spidsen for de to prisvindende kor SONO og Local Vocal og er stifter af improvisationsensemblet AVOPA – Aarhus Vocal Painters. Han synger og beatboxer i verdensberømte Vocal Line, har turneret Tyskland rundt med vokalbandet Unduzo og optrådt med navne som Bobby McFerrin og The Rolling Stones.

(Foto: Matthias Klingner)


Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
Lørdag d. 7. september kl. 10-17

Sted
Festsalen, Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1, 8000 Aarhus C

Instruktører
Frieda Funk og Philip Eick

Repertoire
Oplysninger følger

Pris for deltagelse
Festugepris 150 kr.
Unge under uddannelse 75 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 75 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
D. 15. august


Tid
Lørdag d. 7. september kl. 10-17

Sted
Festsalen, Aarhus Katedralskole, Skolegyde 1, 8000 Aarhus C

Instruktører
Frieda Funk og Philip Eick

Repertoire
Oplysninger følger

Pris for deltagelse
Festugepris 150 kr.
Unge under uddannelse 75 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 75 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
D. 15. august


Tilmeld