Nytårskoncert med Kor72 og Den Danske Sinfonietta Nu har du chancen for at deltage i et festligt stævneprojekt, hvor Kor72 skyder det nye år i gang, med afsluttende nytårskoncert. Champagneboblerne springer, når Kor72 inviterer jer til at deltage i et nytårskoncert-stævne i København. Stævnekoret øver lørdag og i løbet af søndag støder Den Danske Sinfonietta til. Sammen øver vi til en farverig nytårskoncert i koncertsalen på Sankt. Annæ Sangskole. Ole Jørgensen er instruktør og sammensætter et varieret og iørefaldende program med vægt på populære hits. Først og fremmest vil der være festlige numre for det store Kor72-kor med orkesterledsagelse i enkle SATB arrangementer, så de kan nå at blive koncertklar på denne weekend. Repertoiret består af skønne klassikere som: Forelsket i København, Over the Rainbow, That´s Amore, Du er min øjesten, Gå med Gå med, m.flere. Oplev også stemningen som ved 'Last Night At The Proms', når koret synger for på Elgars legendariske Pomp and Circumstance March No. 1 (Land of Hope and Glory) og Vær Velkommen Herrens År, som når rådhusklokkerne ringer det nye år ind. Publikumsbilletter til nytårskoncerten sælges i forsalg. Link følger Den Danske Sinfonietta er et professionelt ensemble, som de seneste år har markeret sig med ny-orkestreringer af populære klassikere, koncerter med kor og projekter som inddrager børn. Orkestret arbejder på tværs af genrer, både indenfor det klassiske felt, samt med musical, opera, film-musik og nyere tids populærmusik, arrangeret for klassiske instrumenter. Besøg Den Danske Sinfoniettas hjemmeside her: www.sinfoni.dk Om instruktøren Ole Jørgensen er chefdirigent for det professionelle kammerorkester Den Danske Sinfonietta og arbejder også med kor, blandt andet Dania-koret, som består af tidligere medlemmer af DR Pigekoret. Han arrangerer både kor- og orkestermusik og har stor erfaring som instruktør ved diverse korstævner. Læs mere om Ole på hans hjemmeside her: www.olejorgensen.com
Kor72s stævneaktiviteter er støttet af: |