Tilmelding til sommerstævne: LÆS GRUNDIGT MED HER OG KLIK DEREFTER VIDERE TIL TILMELDING.
Alle skal tilmelde sig enkeltvis til sommerstævnet, så vi får hver deltager registreret rigtigt. Til sommerstævnet kan man tilmelde sig med eller uden indkvartering, og man kan tilmelde sig med eller uden mad eller delvist.
OBS: OMKRING MAD
Vores nye kok, som lavede maden for første gang til vores sidste Tønderstævne, indfriede vores ønsker om en mere grøn linje, og maden var varieret og dejlig.
Kostpriserne er naturligt steget siden 2024, da der har været store prisstigninger på råvarer på de sidste to år. Kokken har gjort det så billigt som muligt, og vi kan garantere for kvalitet og glæder os igen til hans gode salater, hjemmebagt brød og meget andet.
Køkkenet kan tilgodese vegetarer, hvis dette oplyses i tilmeldingen. Særkost i øvrigt i forhold til specifikke madintolerancer/allergier kan desværre ikke tilbydes, men spørg os, hvis I har fx gluten- eller laktoseallergi.
Bespisning foregår på gymnasiet (undtagen morgenmad for jer der overnatter på vandrerhjem).
Beskrivelser af indkvarteringsmuligheder gennem Kor72-tilmelding:
Vi håber, at mange af jer har fundet overnatning selv eller gør det, da Vandrerhjem og skolehjem ikke kan dække alles behov.
Skolesalsovernatning på gymnasiet. Denne overnatningsform er kun for unge under 30 år:
Ved skolesalsovernatning medbringer man selv madras og sovepose osv.
Der kan ikke bestilles enkeltrum på skolesal, og særlige hensyn kan ikke tilgodeses.
Tønder Vandrerhjem: ca. 1 km fra gymnasiet.
Overnatning er inkl. morgenmad, dyne, pude, linned og håndklæde.
Der er mulighed for at ønske at overnatte i 2-personers, 3-personers og 4-personers rum. Er I 5-6 i familien, finder vi ud af det.
Vi opfylder ønsker i det omfang, det er muligt af hensyn til pladser, og appellerer til at flere end blot to kan overnatte sammen.
Skolehjem: ca. 500 meter fra gymnasiet.
På skolehjemmet er der kun overnatning i enkeltværelser. Der er to muligheder:
Enkeltværelse med eget bad
Enkeltværelse, hvor man deler entré og bad med én anden
Overnatning på vandrerhjem og skolehjem er prismæssigt i den forholdsvist billige kategori. Der er dyne, pude, linned og håndklæde med i prisen, men ingen udskiftning af håndklæder i løbet af ugen. Det er funktionelt og i orden, men man kan ikke nødvendigvis forvente "tilbehør" som f.eks. bøjler i skabene. Stederne er ikke nye, men helt ok.
På skolehjem er der nye gulve og nye senge i flere af værelserne med eget bad.
Der er i begrænset omfang mulighed for at benytte køleskab i skolehjemmets køkken.