Børnegruppen optræder i Kulturhuset. Tønder 2018. Foto: Marie Lindersgaard Hansen
Programmet - ”Turen til Tinnitarum”Har du lyst til en uge med spændende projekter og nye venskaber, så skal du tage til sommerstævne i Tønder! Vi skal lave en musikforestilling i det gamle teater/Kulturhuset i Tønder! Tag din mor og far og søskende med og måske også dine bedsteforældre - så er der noget for alle. Til kommende sommerstævne skal vi i Børnegruppen lave en forestilling der hedder: ”Turen til Tinnitarum” (- og om hvorfor man helst vil være i Tønder…) I årets musikteaterforestilling skal nogle børn til planeten Tinnitarum – og andre skal til korstævne i Tønder. Forestillingen er baseret på 10-12 en-og flerstemmige sange, komponeret af Kirsten Maria Skovhøj. Manuskriptet er – som vanligt – en rammefortælling (som færdiggøres i samarbejde med børnene), forfattet af Sofie Riisgaard Andersen og Kirsten Maria Skovhøj. I børnegruppen er der plads til alle sangglade børn – og vi finder på gode roller – store og små - som passer både til dig, der er vant til at synge eller stå på en scene - og til dig, der er lidt genert og måske ikke har sunget så meget og ikke har lyst til at stå i centrum. Vi skal grine og hygge os og lave en fantastisk forestilling, der skal opføres i Tønder Bys Kulturhus på den gamle teaterscene i Schweizerhalle. I skal være sammen med Kirsten Maria Skovhøj og Sofie Riisgaard Andersen, som begge flere gange har lavet forestilling med børnegruppen i Tønder. Til forestillingen inviterer vi nogle musikere til at spille med. Hvis du er i tvivl om noget med tilmelding - eller bare gerne vil høre mere om vores sommeruge – må du gerne ringe til vores sekretariat (61791972) eller skrive til: Deltagelse: For at kunne deltage i børnegruppen skal man være fyldt 8 år, og du kan være op til ca. 14. år Om instruktørerne:
GrupperneGruppe A - Klassisk voksengruppe Stævnet er støttet af: |
TID
Søndag d. 19. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 25. juli kl. 9
med afslutning fredag den 24. juli
Se foreløbigt dagsprogram HER
STED
Tønder Gymnasium
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder
STÆVNEAFGIFT
680 kr. for voksne (+ 175 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer.
TILMELDINGSFRIST
D. 10. maj.