Drop in-julekor i Aalborg med Line Groth

Kor72 introducerer et nyt julekorkoncept, hvor du som korsanger kan komme og være med til at synge de dejligste julesange i enkle arrangementer til et fredags-fyraftensprojekt.

Vi afslutter aftenen med at åbne dørene for publikum og inviterer dem ind til julestemning med korklang og fællessang.

Flere oplysninger følger - men sæt bare kryds i kalenderen med det samme!

Et tilsvarende stævne afholdes i København samme dag - KLIK HER for at læse mere om dette.

Instruktør

LineGrothsmall

Line Groth er en af landets mest efterspurgte workshopinstruktører indenfor rytmisk kor og vokalmusik, og hun er kendt som en engageret og inspirerende underviser. På den internationale korscene er hun også et kendt navn og har undervist korsangere og dirigenter fra hele Europa samt USA, Israel, Grønland og Kina.
Line Groth underviser i korledelse og arrangement på Det Jyske Musikkonservatorium, hvorfra hun selv er kandidat med speciale i rytmisk sang og korledelse. I mere end 10 år var hun sanger og medleder i det verdensberømte rytmiske kor, Vocal Line, som bl.a. har optrådt med Rolling Stones og med vokalkunstneren, Bobby McFerrin, og hun arrangerer stadig til koret. Hun leder desuden koret, NABLA, som på kort tid har markeret sig stærkt på den rytmiske korscene i Danmark.
Læs mere på http://linegroth.dk/

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 29. november kl. 16.30-21

Sted
Aalborg. Adresse følger.

Instruktør
Line Groth

Repertoire
Titler følger

Pris for deltagelse
Oplysninger følger

Tilmelding
Oplysninger følger