Klassisk korstævne med dirigentworkshop i Odense med Alice Granum

Mendelssohn, Haumann og Birch med Alice Granum

Kor72 vil gerne prøve en ny stævneform, hvor korsangere og korledere får fælles oplevelser. Korstævnet ledes af Alice Granum, som underviser korledere på Syddansk Musikkonservatorium. Alice er tillige dirigent for Sønderjyllands Symfoniorkesters kor og Det Fynske Kammerkor.

Det er ikke så tit, at korledere har adgang til at dirigere et stort kor, som ikke har fælles vaner og udtryk. Det giver Kor72 mulighed for ved dette stævne, og som korsanger får du, som ekstra bonus, mulighed for at få indblik i en dirigents overvejelser og valg.

Er du korsanger, der gerne vil synge klassiske perler med Alice Granum?
Fredag aften indstuderer Alice repertoiret sammen med stævnekoret og lørdag får korsangerne mulighed for at få indblik i nogle af dirigentens overvejelser, når fire korledere dirigerer stævnekoret under Alices kyndige vejledning. Alice vil naturligvis også selv instruere og dirigere stævnekoret lørdag.

Er du korleder for et medlemskor i Kor72, og vil du gerne have ny inspiration og prøve at dirigere et stort klassisk kor?  På dette stævne kan du melde dig som aktiv eller passiv dirigent. Alle vil få undervisning af Alice, før stævnesangerne møder ind kl. 19 fredag. De aktive deltagere dirigerer i løbet af lørdagen stævnekoret. Er du nysgerrig, så læs mere her (KLIK HER)

Repertoire: Mendelssohn: Drei Volkslieder, Søren Birch: Aften og Erik Haumann: 5 korsalmer

Vi håber, I er mange, der har lyst til at synge klassiske perler i en ny og dog velkendt form.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu.

Instruktør

AliceGsmallAlice Granum er uddannet musikpædagog og musikleder fra Det Fynske Musikkonservatorium.

Hun har undervist på Københavns Universitet samt på konservatorierne i Aarhus, Esbjerg, København og Odense. Siden 1996 har hun været docent i korledelse på Syddansk Musikkonservatorium. Alice Granum har markeret sig i det danske musikliv, bl.a. som dirigent for Odense og Sønderjyllands Symfoniorkesters Filharmoniske Kor samt Det Fynske Kammerkor.

Alice Granum er kendt som en inspirerende dirigent og er en særdeles efterspurgt instruktør ved kurser og stævner både i Danmark og i udlandet.


Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
Fredag d. 27. september 2024 kl. 19-22
Lørdag d. 28. september 2024 kl. 10-16

Sted
Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense.

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Mendelssohn: Drei Volkslieder, Søren Birch: Aften og Erik Hauman: 5 korsalmer

Pris for deltagelse
Stævneafgift 275 kr.
Unge under uddannelse 140 kr.
Ikke-medlemmer 275 + 150 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 140 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
D. 5. september. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Tid
Fredag d. 27. september 2024 kl. 19-22
Lørdag d. 28. september 2024 kl. 10-16

Sted
Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense.

Instruktør
Alice Granum

Repertoire
Mendelssohn: Drei Volkslieder, Søren Birch: Aften og Erik Hauman: 5 korsalmer

Pris for deltagelse
Stævneafgift 275 kr.
Unge under uddannelse 140 kr.
Ikke-medlemmer 275 + 150 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 140 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
D. 5. september. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.