Nytårskoncert-stævne i København

Nytårskoncert med Kor72 og Den Danske Sinfonietta

Nu har du chancen for at deltage i et festligt stævneprojekt, hvor Kor72 skyder det nye år i gang, med afsluttende nytårskoncert.

Champagneboblerne springer, når Kor72 inviterer jer til at deltage i et nytårskoncert-stævne i København. Stævnekoret øver lørdag og i løbet af søndag støder Den Danske Sinfonietta til. Sammen øver vi til en farverig nytårskoncert i koncertsalen på Sankt. Annæ Sangskole.

Ole Jørgensen er instruktør og sammensætter et varieret og iørefaldende program med vægt på populære hits. Først og fremmest vil der være festlige numre for det store Kor72-kor med orkesterledsagelse i enkle SATB arrangementer, så de kan nå at blive koncertklar på denne weekend.

Repertoiret består af skønne klassikere som:  Forelsket i København, Over the Rainbow, That´s Amore, Du er min øjesten, Gå med Gå med, m.flere. Oplev også stemningen som ved 'Last Night At The Proms', når koret synger for på Elgars legendariske Pomp and Circumstance March No. 1 (Land of Hope and Glory) og Vær Velkommen Herrens År, som når rådhusklokkerne ringer det nye år ind.

Det endelige koncertprogram byder desuden på festlige orkesterstykker på ægte Wiener nytårs-manér (Strauss) og charmerende solistindslag med sangerinden Angelica Asp.

Publikumsbilletter til nytårskoncerten sælges i forsalg. KLIK HER for at komme til billetsalget.

Den Danske Sinfonietta er et professionelt ensemble, som de seneste år har markeret sig med ny-orkestreringer af populære klassikere, koncerter med kor og projekter som inddrager børn. Orkestret arbejder på tværs af genrer, både indenfor det klassiske felt, samt med musical, opera, film-musik og nyere tids populærmusik, arrangeret for klassiske instrumenter. Besøg Den Danske Sinfoniettas hjemmeside her: www.sinfoni.dk

Om instruktøren

Ole J 1

Ole Jørgensen er chefdirigent for det professionelle kammerorkester Den Danske Sinfonietta og arbejder også med kor, blandt andet Dania-koret, som består af tidligere medlemmer af DR Pigekoret. Han arrangerer både kor- og orkestermusik og har stor erfaring som instruktør ved diverse korstævner.

Læs mere om Ole på hans hjemmeside her: www.olejorgensen.com

 

 

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 3. februar kl. 10-17
Søndag d. 4. februar kl. 10-17

Sted
Lørdag d. 3.2. - øvested: Koncertsalen på Ejbyvej, Multihuset, Ejbyvej 35, 2740 Skovlunde
Søndag d. 4.2. - øvested og koncert: Sankt Annæ Gymnasium, Sjælør Boulevard 135, 2500 Valby

Koncert
Søndag kl. 15.30 i Koncertsalen på Sankt Annæ Gymnasium. Se link til billetsalg i teksten til venstre.

Instruktør
Ole Jørgensen

Repertoire
Populære nytårs-hits for kor og orkester

Pris for deltagelse
Stævneafgift 300 kr.
Unge under uddannelse 150 kr.
Ikke-medlemmer 300 + 125 kr.
Kontaktpersoner i Kor72 medlemskor 150 kr.
Korledere i Kor72 medlemskor deltager gratis.

Tilmeldingsfrist
Forlænget til d. 14. januar 2024. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG