Bernstein i København med Jørgen Fuglebæk

Grib en sjælden mulighed:

Bernstein Congratulations

Kor72 fejrer Leonard Bernsteins 100-års fødselsdag med et brag af et korstævne med iørefaldende musicalhits fra den ikoniske Broadwaymusical West Side Story.

West Side Story er en moderne og modig fortolkning af den klassiske love story mellem Romeo og Julie. Musicalen byder på en række af forrygende, tidløse sange, der indeholder elementer af latinamerikanske danserytmer og jazz. Musicalen blev uropført 1957 i New York.

Til stævnet sammensættes et medley af de bedste sange: bla. Maria, America, Tonight, Something’s coming, I feel pretty og Somewhere. Stævnet instrueres og dirigeres af Jørgen Fuglebæk, som har lang erfaring med både kor og orkester, og med musikdramatiske projekter. Som stamkor medvirker Kor Dialis.

København vil bruse af vellyd, når koret akkompagneret af klaver synger Bernstein og hylder 100-året.

Gå ikke glip af Bernsteins smukke univers.

Foto: Andreas Houman, Das BüroInstruktøren

Jørgen Fuglebæk har mange års erfaring i kor og orkesterarbejde. Han har bl.a. været dirigent for Birkerød Musikdramatiske Forening og siden 1992 været chefdirigent for Studenter-Sangforeningen. Hans mange opgaver med såvel semiprofessionelle som amatører spænder over en bred vifte af kor- og orkesterværker, gerne i de musikdramatiske genrer opera, operette, ballet og musical.

Som dirigent er Jørgen Fuglebæk uddannet ved Royal Academy of Music, London, 1980 og debut 1981. Har dirigeret de fleste danske orkestre og optrådt over det meste af Europa. Han er en efterspurgt instruktør ved stævner og kurser og underviser i direktion på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

(Foto: Andreas Houman/Das Büro)

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 23. februar kl. 19-22
Lørdag d. 24. februar kl. 10-17

Sted
Sankt Annæ Gymnasium
Sjælør Boulevard 135
2500 Valby

Instruktør
Jørgen Fuglebæk

Repertoire
Sange fra West Side Story

Pris for deltagelse
Stævneafgift 250 kr.
Unge under uddannelse 125 kr.
Ikke-medlemmer 250 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 30. januar
Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG