Askov Klassisk - Et skarpt klassisk korstævne med Tobias Walenciak Kor72 glæder sig til igen at byde velkommen til Tobias Walenciak på Askovstævnet i 2024. Tobias var dirigent på Askovstævnet første gang i 2020, og det var et meget inspirerende bekendtskab, som vi ønsker at genoptage. Tobias Walenciak er en af Tysklands yngre inspirerende dirigenter med base i Berlin. Repertoire (mindre justeringer kan forekomme) Programmet vil være tysk og vi vil synge musik af både ældre og nyere komponister: Brahms, Distler, Barbe og Buchenberg. Hovedværket til weekendens stævne er Brahms smukke Vier Quartette, opus 92: 4 satser for kor og klaver. Værket suppleres med mindre satser af Distler, Barbe og Buchenberg Johannes Brahms (1833-1897) Vier Quartette, opus 92: 1. O Schöne Nacht. 2.Spätherbst. 3. Abendlied. 4. Warum - KLIK HER for at høre værket på YouTube. Hugo Distler (1908-1942) 3 satser fra Mörike –Chorliederbuch, op. 19 Vorspruch - Ein Stündlein wohl vor Tag - Die traurige Krönung - klik på de enkelte satstitler for at høre dem på YouTube Helmut Barbe (1927-2021) Fra Deutsche Volkslieder 3: Ade Zur Guten Nacht Wolfram Buchenberg (1962- ): Ach Bittrer Winther Deltagerforudsætninger og forberedelse På dette stævne ligger programmet på et ret højt niveau både nodemæssigt, klangligt og musikalsk. Vi vil gerne appellere til en balanceret stemmefordeling og særligt opfordre herrestemmer med det niveau, vi beskriver, til at deltage. Deltagelse vil være under hensyntagen til stemmefordeling og pladsforhold. INSTRUKTØRENTobias Walenciak har base i Berlin, hvor han er dirigent for Kammerkoret Vocantare og det blandede kor Bancanta. Han har arbejdet med en perlerække af vokalensembler og kor, bl.a. også om uropførelser af ny musik, både hjemme i Tyskland og på koncertrejser rundt i verden. Tobias er siden 2022 gæsteprofessor i kordirektion på Hanns Eisler Musikkonservatoriet. Læs mere om Tobias Walenciak på konservatoriets hjemmeside. https://www.hfm-berlin.de/hochschule/personen/details/tobias-walenciak/ Kor72s stævneaktiviteter er støttet af: |
Tid
D. 12.-14. januar 2024
Sted
Musisk Center Askov / Askov Højskole
Instruktør
Tobias Walenciak
Repertoire
Se hovedteksten til venstre
Pris for deltagelse
Stævneafgift for medlemmer kr. 225 + noder kr. 225, i alt kr. 450
Stævneafgift for unge under uddannelse kr. 115 + noder kr. 225, i alt kr. 340
Stævneafgift for ikke-medlemmer kr. 350 + noder kr. 225, i alt kr. 575
Bemærk: hertil kommer udgifter til ophold på Højskolen; priser fremgår af tilmeldingen.
Forudsætninger for deltagelse
Læs herom i hovedteksten til venstre.
Tilmeldingsfrist
D. 12. november. Interesserede herrer kan kontakte sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: