KORSANGENS DAG lørdag d. 13. maj

KORSANGENS DAG LØRDAG D. 13. MAJ 2023

Medlemsfesterne i jubilæumsåret gav en stærk oplevelse af korkraft og fællesskab.
Derfor vil Kor72 gerne samle Danmark i korsang i maj.

Vi inviterer korene til at synge koncerter for og med hinanden og forhåbentlig et dejligt stort publikum flere steder i landet. På den måde håber vi sammen at kunne starte Korsangens dag som et nyt mødested.

HVAD INDEHOLDER DAGEN:

Storbyscener: Kor72 vil stå for at arrangere 4 koncertsteder i landet: København – Odense – Aarhus – Aalborg. Rammen for dagen er koncerter á 15 – 25 min. pr. kor, og vi foreslår at I i løbet af jeres koncert fx kunne synge en sats sammen med et eller flere af de andre deltagende kor. Dagen bindes sammen af en konferencier og Kor72 arrangerer fælles indslag i løbet af dagen.

Lokalscener: Hele Danmark skal gerne synge og Kor72 opfordrer derfor kor andre steder i landet til at gribe stafetten og melde sig til at være tovholder og primus motor i at samle egnens kor til lokale udgaver af Korsangens dag.

TIDSRAMME: Lørdag d. 13. maj i tidsrummet kl. 10 – 16.
Når vi kender antallet af deltagende kor lægger vi det endelige program med start- og sluttidspunkt.

DELTAGELSE:

Tilmeldingen af kor til storbyscenerne var åben frem til d. 19. marts. Fik I ikke tilmeldt jer i tide, kan I forhøre jer om evt. mulighed for deltagelse ved at henvende jer til sekretariat@kor72.dk

TILMELDING TIL KORSANGENS DAG I KØBENHAVN

TILMELDING TIL KORSANGENS DAG I ODENSE

TILMELDING TIL KORSANGENS DAG I AARHUS

TILMELDING TIL KORSANGENS DAG I AALBORG

Tilmelding som tovholder på lokale korscener:

TILMELDING SOM TOVHOLDER PÅ LOKAL KORSCENE TIL sekretariat@kor72.dk

Skriv en mail, hvis I vil være primus motor i at samle kor til at deltage fra jeres lokalområde.

Frist: 12. marts. Kor72 står klar med sparring.

Flere detaljerede oplysninger kan læses i invitationen, som er udsendt til Kor72s medlemskor d. 9. februar 2023. LÆS INVITATIONEN HER.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 13. maj – forventet tidsramme kl. 10-16

Sted
Hele Danmark, bl.a. København, Odense, Aarhus og Aalborg

Deltagere

Hele kor. Medlemskor i Kor72 og Syng har førsteprioritet

Program
Korkoncerter

Tilmeldingsfrist: 12. marts 2023

Deltagelse er gratis