Jubilæumsfest i Aarhus

OBS: der er udsendt mail til alle tilmeldte d. 11. marts. Se efter mails i spam, hvis du ikke finder den i din indbakke; findes den heller ikke der, kontakt sekretariat@kor72.dk.

KOR72 FYLDER 50 ÅR I 2022 OG DET SKAL FEJRES:

Vi inviterer derfor til jubilæumsfest i Musikhuset Aarhus' foyer lørdag d. 23. april.

Hvad sker der til festen?
En god fødselsdagsfest bliver vellykket med gæsternes bidrag og korsangen står naturligvis i centrum denne dag, hvor vi skal synge sammen og for hinanden.

Kor72 sætter rammen med store og indbydende lokaler og dagens program vil indeholde en eller flere festlige koncerter, hvor alle deltagende korsangere synger sammen i et stort tutti-kor under kyndig dirigent, blandet med korindslag fra tilmeldte medlemskor.

Desuden indeholder dagen taler og anekdoter fra årene der gik, og vi vil afsløre og lære den nye sang, som Kor72 får skrevet i anledning af jubilæet.

Der bliver også mulighed for at medlemskor kan få en stand, hvor de kan præsentere sig med f.eks. billeder, koncertprogrammer eller cd-udgivelser, så man kan lade sig inspirere af hinanden.

Hvordan kan man deltage?
Kor72s største fødselsdagsønske er, at rigtig mange vil være med til at hylde vores fælles passion korsangen i hele landet, og medlemmer kan deltage som kor, der bidrager til koncerten med et eller flere numre, eller man kan deltage som enkeltperson.

Til festen håber vi også at se instruktører, officials, tidligere bestyrelsesmedlemmer og samarbejdspartnere.
Efter tilmeldingsfristen vil det, alt efter pladsforholdene, blive muligt at invitere interesserede pårørende med.

Hvad er tidsrammen for jubilæumsfesten?
Når vi kender antallet af deltagere, kan vi lægge det endelige program med start og sluttidspunkt.
Reservér indtil videre tidsrummet kl. 10 – 16.

Hvornår kan man tilmelde sit kor eller sig selv?
Vi har tirsdag d. 11. januar sendt invitationer ud til alle kor og enkeltmedlemmer og åbnet for tilmeldinger, og vi håber både at se mange kor- og mange enkelttilmeldinger.

VELKOMMEN TIL JUBILÆUMSFEST I AARHUS.

 

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 23. april

Sted
Musikhuset Aarhus' Foyer, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus

Deltagere

Kor72s medlemmer og indbudte gæster

Program
Korsang og fællessange, taler mv.

Pris for deltagelse
Der vil ikke være stævneafgift, dog vil der være en mindre egenbetaling alle steder på jubilæumsskål med tilbehør.

Tilmeldingsfrist
D. 28. februar

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG