Rytmisk internatstævne i Askov med Tine Ohrt Højgaard

TOPPEN AF POPPEN

Vi glæder os til nu endeligt at kunne invitere til Rytmisk korstævne på Askov med overnatning og forplejning. Det er første gang vi prøver denne stævneform med rytmisk kormusik i en lang weekend fra fredag til søndag.

Tine Ohrt Højgaard er instruktør og vil lave kormusik under temaet: Toppen af poppen, inspireret af TV-programmet af samme navn, hvor sangskrivere giver deres personlige fortolkninger af andre kunstners sange. Det giver sangene nyt liv og måske også en ny mening, som bidrager til oplevelsen og forståelsen af originalen. 

Indenfor særligt den rytmiske kormusik giver vi, som i Toppen af poppen, eksisterende sange en ny forklædning, når vi synger dem i korarrangementer. Tine vil til et par af weekendens kornumre tage det et skridt videre med arrangementer inspireret af fortolkningerne fra Toppen af poppen.

Vi skal synge Tines arrangementer af: Oh lands fortolkning af “Nær” skrevet af Michael Falch, og Nabihas vokalversion af Sanne Salomonsen store hit “Voodoo”. 

Desuden skal vi på stævnet synge: Majbritte Ulrikkeholms Iskrystaller og Carl-Emil Petersens Liv før døden. Der følger endnu en sats eller to.

Lørdag er der en god lang frokostpause, så der er tid til at gå en tur. Lørdag aften bliver der middag med hygge og korsang på slap line.
Vi slutter korweekenden af med en åben prøve for højskolens gæster og venner kl. 15 og slutter senest kl. 15.45

Velkommen til en weekend med Tines sprudlende energi. 

Deltagelse og forberedelse:
Deltagelse til dette stævne er under hensyntagen til stemmebalance og plads. Nogle af satserne bliver sendt ud i ugen op til, så I kan kigge lidt på dem, men det store seje indstuderingstræk er i selve weekenden, hvor I får udleveret noder.

OBS: Alle deltagere opfordres til at invitere gode herrestemmer med, så stemme-balancen bliver i orden :-)

Instruktøren

TineTine  Ohrt Højgaard underviser i musik på Klejtrup Musikefterskole, på Aalborg Universitetet og som freelance korleder på mange rytmiske korworkshops. Hun er endvidere korleder i vokalgruppen SONO. Mere info om Tine: www.sonovokal.dk/dirigent/2018/2/22/tine-ohrt


Tid
Fredag d. 4.- søndag d. 6. marts 2022
Fredag kl. 17-19:15: Ankomst/registrering og indkvartering.
Søndag kl. 15-15:45: Åben prøve og afslutning.

Sted
Musisk Center Askov / Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen

Instruktør
Tine Ohrt Højgaard

Repertoire
Toppen af poppen - se titler i hovedteksten.

Stævneafgift
Stævneafgift 350 kr. 
Unge under uddannelse 175 kr. 
Ikke-medlemmer 350 + 100 kr. 

Hertil kommer overnatning og bespisning; se priser via tilmeldingslinket.

Tilmeldingsfrist
D. 1. februar. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tid
Fredag d. 4.- søndag d. 6. marts 2022
Fredag kl. 17-19:15: Ankomst/registrering og indkvartering.
Søndag kl. 15-15:45: Åben prøve og afslutning.

Sted
Musisk Center Askov / Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen

Instruktør
Tine Ohrt Højgaard

Repertoire
Toppen af poppen - se titler i hovedteksten.

Stævneafgift
Stævneafgift 350 kr. 
Unge under uddannelse 175 kr. 
Ikke-medlemmer 350 + 100 kr. 

Hertil kommer overnatning og bespisning; se priser via tilmeldingslinket.

Tilmeldingsfrist
D. 1. februar. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG