Danmark synger julen ind i DR

Vi glæder os til jul, ikke mindst fordi DR igen har inviteret Kor72 til at være med til at synge julen og julestemningen ind i DRs Koncerthus, så vi nu kan åbne for deltagelse i det store kor, der skal synge sammen, når DR synger julen ind for hele Danmark.

1. søndag i advent d. 28. november i DRs Koncerthus.

Carsten Seyer-Hansen vil styre slagets gang og udover det store amatørkor vil DR Koncertkoret og DR Korskolen stå i spidsen for koncerten. Som der efterhånden er tradition for, transmitteres koncerten live på DR2 og på dr.dk.

Aftenens værter er Katrine Muff og Mathias Hammer

Forudsætninger for deltagelse

Vi gør opmærksom på, at DR-huset er et stort hus, og da koret kan opholde sig og øve et stykke fra koncertsalen, vil det være nødvendigt, at man kan holde til at gå ad trapper og gange, da elevatorkapaciteten er begrænset. Deltagere skal være forberedt på ventetid i løbet af dagen, da øveforløb skal afstemmes med øvrige medvirkende og selve tv-produktionen.

Satserne indstuderes hjemmefra, for øveforløbet bliver kort på dagen. Antallet af satser og hvilke, det bliver, følger snarest, når vi har fået programmet fra DR. Det bliver tilgængelige og enkle satser, så det er muligt at indstudere hjemme, og Kor72 laver øvelinks. Det store Kor72-kor er til dette projekt ikke i fokus med store værker, men synger med flerstemmigt på flere julesange, og har derudover som sædvanlig nogle korsatser sammen med Koncertkoret. Det er altid et utroligt dejligt og stemningsfyldt projekt at deltage i som korsanger. 

Deltagere printer selv noder, som medbringes i en sort mappe.

Deltagelse er som sædvanlig under hensyntagen til stemmefordeling/balance og fysiske pladshensyn; vi har godt 300 korpladser.

DR og Kor72 har valgt, at det igen i år er gratis at deltage.

Selvom deltagelse er gratis er jeres tilmelding og medvirken naturligvis lige så forpligtende som ved betalingsstævner. Vi opfordrer jer således til inden tilmelding allerede nu, hvor julen synes langt væk, at tænke ind i, at I trods juletravlhed og familiearrangementer der kommer, når december nærmer sig, vil prioritere dette arrangement i kalenderen.

Publikumsbilletter sælges via DR Koncerthusets billetsalg HER

Praktiske oplysninger

Kor72s aktiviteter afvikles i store lokaler, med tilpassede deltagerantal og under trygge rammer, der følger myndighedernes anbefalinger.

Tid
Søndag d. 28. november 2021.
Tidspunkter følger; reservér hele dagen.

Koncert og TV-transmission
Søndag d. 28. november kl. 20
Publikumsbilletter sælges via DR Koncerthusets billetsalg HER

Sted
DR Koncerthuset
Ørestads Blvd. 13
2300 København S

Instruktør
Carsten Seyer-Hansen

Repertoire
Julens sange & salmer

Pris for deltagelse
Deltagelse er gratis

Tilmeldingsfrist
D. 14. oktober, med forbehold for tidligere lukning af enkelte stemmegrupper ved overtegning.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG


Tilmeld