Mens vi venter: få luft under vingerne - gå ikke i dvale, men udnyt tiden til inspiration, fordybelse og læring. Derfor byder din kororganisation Kor72 ind med forskellige online-aktiviteter du kan deltage i, så du kan vende tilbage til koret som en skarpere korsanger. Jeres kordirigent er naturligvis også velkommen til at deltage. KORSANGERENS OPVARMNING - VIDEO Mens vi venter på at mødes til den ugentlige korprøve, bringer Kor72 koropvarmningen hjem til dig i stuen. Med denne video vil vi gerne give jer en rigtig god og grundig basisopvarmning. Hold stemmen varm med disse øvelser, der med garanti gør din stemme smidig og fleksibel. Vi har fået stemmepædagog Ulla Munch til at lave opvarmningen. Brug hele videoen hver gang, eller pluk i den. 1 daglig dosis anbefales og I kan frit bruge denne opvarmning som hjælp til den daglige stemmegymnastik, guidet af Ulla. Der er ingen bivirkninger KLIK HER FOR AT SE OPVARMNINGSVIDEOEN PÅ YOUTUBE Supplement: Forkæl din stemme med ekstra stemmebalsam og bedre kendskab til din stemmes muligheder med et onlinekursus i Kor72 – live med Ulla Munch i 2 x 50 minutter med fokus på sangteknik for klassisk interesserede korsangere. Der vil vi gå mere i dybden i forhold til at forstå og arbejde med stemmeopvarmning/træning. LÆS MERE HER Ulla Munch har mere end 30 års erfaring som professionel sanger og underviser. For Ulla er sangundervisning en passion og hun har solid erfaring som underviser af korsangere og kordirigenter samt professionelle sangere. Som sanger har Ulla bla. sunget i DR Vokalensemblet, DR Koncertkoret og Vokalgruppen Ars Nova. Mere info om Ulla: www.ullamunch.dk __________________________________________________ Lad dig også friste af andre online workshops – se emnerne her på siden øverst oppe til højre i boksen med: ANDRE AKTIVITETER |
Tid
Når det passer dig - lige så tit du ønsker
Sted
Der hvor du vælger at tænde din skærm
Videoen er lavet til Kor72
- men ligger frit til brug for alle interesserede
KLIK HER FOR AT SE OPVARMNINGSVIDEOEN PÅ YOUTUBE
Kor72s stævneaktiviteter er støttet af: