Sommerstævne i Tønder uge 30 - sæt X i kalenderen

SÆT X I KALENDEREN I UGE 30 TIL SOMMERSTÆVNET I TØNDER.

Vi måtte desværre aflyse sommerstævnet i 2020 pga. Covid-19. Nu håber vi, at vi til sommer får mulighed for at mødes til Tønderstævnet med flere generationer, hvor vi synger ud sammen i en hel uge.

Vi planlægger at gennemføre kommende sommerstævne med temaet og programmet fra 2020, hvor vi netop skelede til 100 års jubilæet for Genforeningen og instruktørerne til de 2 voksengrupper og ungdomsgruppen har sagt ja: Søren Birch, Morten Kjær og Tine Ohrt Højgaard. Vi vil snart afsløre, hvem børnegruppen kan glæde sig til at møde

GENFORENING vil til sommer få en ny og glædelig betydning, når vi satser og håber på, at vi kan mødes og synge, snakke, danse og opleve byens hyggelige miljø.

Flere oplysninger og dato for tilmelding følger, når vi bedre kan se hvor covid-vindene blæser hen.

MEN HUSK AT SÆTTE X I KALENDEREN I UGE 30 FOR HELE FAMILIEN.

VI GLÆDER OS.

 

Praktiske oplysninger

TID
Søndag d. 25. juli kl. 12:30-14 (indkvartering og ankomst) til
Lørdag d. 31. juli kl. 9
med koncerter og afslutning fredag den 30. juli

STED
Tønder Gymnasium 
Astronom Hansensgade 9
6270 Tønder

STÆVNEAFGIFT
650 kr. for voksne (+ 100 kr. for ikke-medl.)
300 kr. for børn og unge under uddannelse (u. 30 år), samt SYNGs medlemmer

Beløbet inkluderer noder og let traktement i forbindelse med afslutningsfesten fredag aften

TILMELDING
Oplysninger følger

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG