Danmark synger julen ind i DR

Kor72 har de sidste 5 år samarbejdet med DR om Danmark synger julen ind. Vi har samlet korsangere fra hele landet og deltaget med godt 300 korsangere hvert år og været med til at synge julen ind for publikum og hele Danmark via TV-skærmen hjem til stuerne.

Vi var glade for, at vi i foråret kunne lave den samme aftale for 2020 og havde håbet, at vi kunne åbne for tilmeldingen som sædvanligt i starten af september.

Intet er som det plejer at være i disse tider. Da Covid-situationen stadig kræver særlige retningslinjer med restriktioner for afholdelse af arrangementer med mange deltagere, afventer vi stadig beslutning fra DR vedr. den mulige form for gennemførelse af projektet.

Vi ved, at DR ikke kan gennemføre Danmark synger julen ind i den form, vi kender, med coronasituationen iblandt os.

Vi afventer endeligt svar på evt. andre muligheder.

Når der er nyt om arrangementet, vil vi opdatere jer på siden her.

Praktiske oplysninger

Kor72s aktiviteter afvikles i store lokaler, med tilpassede deltagerantal og under trygge rammer, der følger myndighedernes anbefalinger.

Tid
Søndag d. 29. november 2020.
Koncert kl. 20-21:30.

Sted
DR Koncerthuset
Ørestads Blvd. 13
2300 København S

Repertoire
Julens sange & salmer

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG