TIVOLI 2017

Tivoli. Pantomimeteatret, farvelagt tegning af Hans Hansen

Kordage i Tivoli

En forårsweekend i maj vil Tivoli i København summe af korsang. Hele to dage stiller Tivoli havens friluftsscener til rådighed for korkoncerter. Tidspunktet er velvalgt, fordi alle kor netop har deres forårsprogram koncertklart ved sæsonens snarlige afslutning.

Korpræsentationerne begynder ved frokosttid (tidligst kl. 11.30). Afhængigt af antallet af tilmeldte kor kan programmet vare hele dagen lørdag og søndag til kl. 20.

Hvert kor får 20-30 minutter på scenen, heri indbefattet indgang, optræden og exit. Der er mulighed for ultra-kort lydprøve umiddelbart inden korets optræden, hvis man har behov for det.

Vi appellerer til, at korene tager de udendørs forhold i betragtning og vælger et udadvendt repertoire, der kan trænge ud over scenekanten.

Der er ingen økonomi mellem Tivoli og korene, og hvert kor leverer sit musikalske program uden vederlag. Til gengæld tilbyder Tivoli de optrædende gratis entré denne weekend, og stiller derudover vederlagsfrit sine friluftsscener til rådighed med faciliteter såsom lys- og lydudstyr, sceneteknikere, digitalpiano, korpodier, dirigentpult, stole og nodestativer. Hvis jeres kor optræder med andet end klaverakkompagnement, skal I selv medbringe de aktuelle instrumenter.

Tivoli sørger også for pr på Tivolis hjemmeside, i de ugeprogrammer, der slås op på udvalgte steder i haven o.a.

Hvad skal koret gøre for at søge?

For at få mulighed for at deltage skal koret udfylde en tilmelding, som indeholder oplysninger om koret og indsende en lydprøve.


Tid
Lørdag d. 20. og søndag d. 21. maj

Sted
Tivoli, København V

Tilmeldingsfrist
5. marts 2017

Tilbagemelding
Kan forventes senest d. 1. april 2017

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG