Jazzoratoriet De 24 timer i Allerød - UDSAT pga. coronavirus

- VIGTIG MEDDELELSE UDSENDT PÅ MAIL TIL ALLE DELTAGERE ONSDAG D. 18. MARTS:

Kor72 har sammen med Jakob Høgsbro, stamkor og involverede musikere arbejdet på højtryk og kan meddele følgende:
Med de nye anbefalinger fra myndighederne er det desværre ikke muligt at gennemføre projektet i weekenden d. 17.-19. april. MEN i stedet for at aflyse projektet, udsætter vi det.
Det er glædeligt, at instruktør og musikere har en fælles mulighed i kalenderen i 2020 og derfor bliver projektet flyttet til weekenden d. 23. -  25. oktober. Der vil blive åbnet for en ny tilmeldingsrunde før sommerferien.

HOLD ØJE MED MAIL!


Kor72 genoplivede i marts 2019 Bernhard Christensens jazzoratorie De 24 timer  med tekst af Svend Møller Kristensen i anledning af Aarhus Aarhundredets Festivaltema: mellemkrigstiden.

Både musik og tekst viste sig stadig at være indbydende og sjovt at arbejde med, og Kor72 har siden søgt og fået tilladelse til at nyarrangere hele værket. Jakob Høgsbro har arrangeret hele oratoriet i velklingende og tilgængelige arrangementer for kor og jazztrio.

Jakob siger om arrangementerne: “Det bliver fest og farver. Det er sjove tekster og iørefaldende melodier. Jeg har genarrangeret musikken i overskuelig flerstemmighed, og det lyder af en million akkompagneret af en jazztrio”.

Nu får I chancen for at være med til at relancere dette skønne jazzværk på Sjælland sammen med Jakob Høgsbro. Koret akkompagneres til afslutningen af en meget kompetent Jazztrio: Henrik Gundes Trio. Gunde er til daglig pianist i DR Bigbandet. Med sig har han Esben Eyermann på kontrabas og Jesper Uno Kofoed på trommer. En af landets absolut bedste trioer.

Jazzoratoriet De 24 timer er skrevet i 1932 af Bernhard Christensen med bla. sangene Matematik og Bøf med løg. Det er et værk som udvikler sig over en skoledag, eller nok rettere et skoledøgn. Bernhard Christensen er bl.a. kendt for klassikere som Sangen om Larsen, Ta og kys det hele fra mig og børnesangen Åh, Abe.

Han var organist, komponist og musikpædagog og var med til at inspirere til et nybrud i den danske musikpædagogik i 50’erne og frem. Mange senere komponister og musikpædagoger har været inspireret af Bernhard Christensen, blandt flere kan nævnes Niels Jørgen Steen, Fuzzy og John Høybye.

Oratoriet var banebrydende ved at behandle de unges hverdag og dertil anvende rytmisk musik, som på dette tidspunkt stadig var nyt. I forordet bemærkes det, at det vil være en god idé at lytte til amerikanske jazzplader for at finde inspiration.

Og både tekst og musik er stadig højaktuel.

Vox Humana medvirker som stamkor på stævnet.

Høgsbro

Instruktøren

Jakob Høgsbro er dirigent, saxofonist, komponist og arrangør.
Til daglig dirigerer han korene Tritonus og Vox Humana.

Læs mere om Jakob: https://www.jakobhogsbro.dk/biografi

 

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 17.4. kl. 19-22
Lørdag d. 18.4. kl. 10-17
Søndag d. 19.4. kl. 10-ca.17
med afsluttende åben prøve kl. 16

Sted
Allerød Musikskole, Lyngevej 198, 3450 Lillerød

Instruktør

Jakob Høgsbro

Repertoire
Bernhard Christensen: De 24 timer, jazzoratorie for kor og jazztrio

Pris for deltagelse
Stævneafgift 350 kr.
Unge under uddannelse 175 kr.
Ikke-medlemmer 350 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 15. martsKontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG