BIG IS BEAUTIFUL m. Tina Dickow, Helgi Jónsson og kæmpe kor - NY DATO

Big is beautiful med stort kor, Tina Dickow, Helgi Jónsson, band og Jens Johansen på dirigentpodiet er grundet situationen omkring Covid-19 nu udsat til foråret 2021.

Vi krydser fingre for at det store projekt kan gennemføres d. 9.-11. april 2021 og er heldige at både Musikhuset Aarhus, Tina Dickow & Helgi Jónsson samt Jens Johansen kan i denne weekend

Tilmeldte har fået direkte besked d. 20. august. Hvis du ikke modtog mailen, søg venligst efter den i mapper til spam/reklamer/promoveringer - og finder du ikke mailen, kontakt sekretariatet.

Deltagelse og forberedelse:
Deltagelse er som altid under hensyn til stemmebalance og plads. Nogle af satserne bliver klargjort til forberedelse hjemmefra, og andre indstuderes udelukkende på selve stævnet. Det er naturligvis en forudsætning for deltagelse, at du kan deltage i hele forløbet (se datoer og tidsramme til højre).

Vigtigt vedr. stævne-sluttidspunkt: Der bliver to koncerter til dette projekt, da der er stor efterspørgsel på publikumsbilletter. Første koncert bliver søndag kl. 16 og varer ca. 1½ time. Anden koncert bliver kl. 19. Det er jo fantastisk at kunne synge koncerten to gange! DVS at I skal kunne deltage indtil kl. ca. 20:30 søndag d. 11. april.

Kor72 tager naturligvis forbehold for ændringer i de planlagte aktiviteter, såfremt myndighedernes anbefalinger i forbindelse med Covid-19 nødvendiggør dette. 

Hvis der skulle blive ledige korpladser vil vi melde dette ud efter nytår.

Praktiske oplysninger

Kor72s aktiviteter afvikles i store lokaler, med tilpassede deltagerantal og under trygge rammer, der følger myndighedernes anbefalinger.

Tid
Fredag d. 9. april kl. 19-22
Lørdag d. 10. april kl. 10-18
Søndag d. 11. april kl. 9:30-20:30

Øvested
Fredag-lørdag: Adresse følger.

Søndag: Musikhuset Aarhus, Store Scene

Koncert
Kl. 16 og kl. 19 i Musikhuset Aarhus, Store Scene.

Instruktør
Jens Johansen

Solister
Tina Dickow og Helgi Jónsson med band

Repertoire
Sange af Tina Dickow og Helgi Jónsson i arrangementer af Jens Johansen

Pris for deltagelse
Stævneafgift 350 kr.
Unge under uddannelse 175 kr.
Ikke-medlemmer 350 + 100 kr.

Tilmelding
Tilmelding har fundet sted i foråret 2020.

Kor72s stævneaktiviteter er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG