Vi synger julen ind med Søren BirchKor72 glæder sig over at være tilbage med projektet Aalborg synger julen ind med sang og messingklang i Musikkens Hus. Vær Velkommen! Julekoret synger julen ind med dansk og engelsk julemusik, og akkompagneres af messingblæsere. Vi vil bl.a. synge Sussex Carol, God rest You og Good King Wenceslas, samt satser på dansk som Stjerne, på sø og strand, Nu tændes tusind julelys, Mit hjerte altid vanker med flere. Alle i tilgængelige og velklingende arrangementer. Vi håber, rigtig mange vil være med til at synge julestemningen ind. Julestævnet er åbent for alle korsangere. ViMuKo, Viborg Musikskoles Kor, vil være stamkor. Søren Birch dirigerer og messingkvartet akkompagnerer. InstruktørenSøren Birch er uddannet som kor- og ensembleleder ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og har i mange år undervist samme sted som docent i kor- og ensembleledelse. Nu underviser han bl.a. ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Søren har gæstedirigeret i mange sammenhænge og har opført mange af de store værker for kor og orkester, bl.a. Händels Messias, Haydns Skabelsen og Faurés Requiem. Han er et kendt ansigt i Kor72 sammenhæng og en efterspurgt instruktør ved dirigentkurser. |
Tid og sted
Lørdag d. 14. december kl. 10-ca.16
i Musikkens Hus, Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg
Koncert
Kl. 15 i Øvre Foyer, Musikkens Hus
Instruktør
Søren Birch
Repertoire
Dansk og engelsk julemusik.
Pris for deltagelse
Stævneafgift 175 kr.
Unge under uddannelse 85 kr.
Tilmeldingsfrist
D. 25. november. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser:
Kor72s stævneaktiviteter er støttet af: