Kor72 er stiftet den 11. maj 1972 ved en sammenslutning af amatørkor og enkeltmedlemmer over hele landet.

Landsorganisationens overordnede formål er at arbejde for fremme af amatørkorsang i Danmark og kerneydelsen er Korstævner.

Kor72 ledes af en bestyrelse bestående af et musikudvalg og et forretningsudvalg.

Kor72 er medlem af en række organisationer, som arbejder for at styrke vilkårene for amatørmusikken, både i Danmark og internationalt.

Kor72 er med sine pt. ca. 9.500 medlemmer landets største kororganisation for voksne amatørkor.

Kor72 har stor stævneaktivitet i hele landet med både klassisk og rytmisk repertoire. Instruktørerne er altid på et højt professionelt niveau fra både ind- og udland. Alle korstævnerne er udviklet i organisationens bestyrelse og tilrettelægges under hensyntagen til vigtigheden af både tradition og fornyelse, med diversitet i form/genre, repertoire, målgrupper og aldersgrupper. Inspirationsviften til det enkelte kors daglige arbejde er dermed stor, både for korister og deres korledere, og de musikalske aktiviteter sigter altid efter et kvalitativt højt indhold, med hensynstagen til såvel bredden som eliten, for at sikre, at alle får musikalske udfordringer.

Kor72 har gennem særligt de sidste 4-5 år lagt stor energi i at få etableret samarbejde mellem amatører og professionelle (særligt landsdelsorkestre og DR) og i øvrigt andre musikalske projekter, hvor vi med korstævner kan blive synlige i en større sammenhæng.

Kor72 Økonomi

Organisationens økonomi hviler dels på medlemmernes kontingent, deltagerbetaling og eventuelle fondstilskud, dels på tilskud fra Kunstrådet.

Hvorfor være medlem af en kororganisation?

Primært fordi musikken styrkes og kan blomstre, udvikle og udfolde sig gennem stævneaktiviteter. Disse stævneaktiviteter styrker og inspirerer medlemskorene både internt, og når der er tale om et samarbejde mellem flere kor – og ofte sker det også på tværs af generationer.

Samtidig er organisationernes arbejde med til at styrke og synliggøre amatørmusikken.

Langt de fleste  er medlemmer i Kor72 i kraft af, at deres kor er medlem. Synger man ikke fast i kor, kan man have et enkeltmedlemskab.

Ud over dette overordnede og meget vigtige omkring det at være en samlet stemme indenfor amatørmusikken, er der helt konkrete fordele ved at være medlem.

Det kan I læse meget mere om under Medlemsfordele

Klik rundt på hjemmesiden og læs mere om organisationen og aktiviteterne. 

IndmeldelseIndmeldelse icon

Meld dig eller dit kor ind i Kor72 og læs mere om kontingent m.v.  

MedlemsfordeleMedlemsinfo icon

Læs om de mange fordele ved at være medlem af Kor72, fx fælles Kodaaftale

Tilskudsmulighederstoettemuligheder icon

Se en liste over de muligheder for støtte, som medlemmer af Kor72 har adgang til 

NyhedsbrevNewsletter icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå ikke glip af sidste nyt fra Kor72  

Facebookfacebook icon

Giv vores Facebookside et like og hold dig opdateret på aktiviteterne i Kor72  

KorkaravanenKorkaravanen icon

Læs om de to nye Kor72-projekter, som er støttet af Nordea Fonden  

Korleder-annonceKorleder icon

Søger dit kor ny korleder? Eller er du korleder der søger kor?

NodekassenNodekassen icon

Find hjælp, links og gode råd om noder her