Of a Rose - release-stævne i København

Of a Rose - Seks engelske Mariaviser for blandet kor og instrumenter

I København dirigerer Kasper Beck Hemmingsen Per Drud Nielsens nye juleværk. Vi samarbejder til dette stævne med Søborg Motetkor, som danner grundstamme I stævnekoret.

Vi glæder os til at udbrede dette smukke lille juleværk i hovedstaden og håber, rigtig mange korister vil være med til at synge det og give det videre til korscenen efterfølgende.

Korstævnet afsluttes med koncert og reception.

Instruktør

KasperBHKasper Beck Hemmingsen er uddannet kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium. Han underviser i korledelse på Sjællands Kirkemusikskole og er desuden lektor i korledelse ved Københavns Universitet.

Hver uge arbejder han med kor på mange forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger, både ungdoms-, dame-, herrekor samt blandet kor; et arbejde hvor sund stemmebrug, klang og tekstnære fortolkninger er i fokus. Han dirigerer fast blandt andet Kammerkoret Carmina, UAK og Vokalensemblet Swe-Dames, men kaster sig gerne ud i projekter som f.eks. OPERAkompagniets opsætning i 2008 af ”Dido og Aeneas” af Henry Purcell. Han har gæstedirigeret både Kammerorkester Öresund, Vendsyssels Symfoniorkester og Nordjyllands Amts Symfoniorkester og har som dirigent også været tilknyttet Aarhus KammerOpera.

Han har uropført værker af: Ib Nørholm, Svend Hvidtfelt Nielsen, Per Drud Nielsen, Phillip Faber, Bjarke Moe m.fl.

Praktiske oplysninger

Tid
Fredag d. 23. november kl. 19-22
Lørdag d. 24. november kl. 10-17
Søndag d. 25. november kl. 10-17 (senest)
med uropførelse og reception søndag kl. 15:30. Åbent for publikum - gratis adgang

Sted
Mørkhøjskolens Festsal, Ilbjerg Allé 25, 2860 Søborg

Instruktør
Kasper Beck Hemmingsen

Repertoire
Of a Rose og blandede julesatser (oplysninger følger)

Pris for deltagelse
Stævneafgift 350 kr.
Unge under uddannelse 175 kr.
Ikke-medlemmer 350 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
D. 24. oktober. Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: sekretariat@kor72.dk

Stævnet er støttet af:
Kunstfonden LOGO small JPG