Kor72 favoritter med Kasper Beck Hemmingsen

Se min korbog er i mange farver: rød, grøn, karry, orange, blå og mange fler'

Kor72 udkom med sin første Kor72 sangbog i 1975 og den seneste af de "store" korbøger, nr. 6 (mørkegrøn), udkom i 2008. I jubilæumsåret 2012 udgav Kor72 endvidere et lilla julehæfte, som siden har været flittigt brugt til diverse julestævner.

Mange korperler er samlet i bøgerne, og på denne korlørdag vil Kasper tage os en tur ned ad Memory Lane igennem bøgerne, hvor han har udvalgt nogle af sine favoritter og sætte spot på mange gode og brugbare satser.

Vi håber at kunne nå mange og følgende favoritter vil være blandt dagens “perler”:
Gensyn med DK, Och jungfrun hon går i ringen, Som et blommande mandelträd, Ge mig en dag, Den lyse nat, Skibet skal sejle, Igen en aften, etc.

Mange af jer har en eller flere af korbøgerne selv, så husk at medbringe alle dem, du har. Alle medlemskor har fået bøgerne i korsæt, da de udkom; måske har dit kor dem i arkiv i korsæt?
Vi tager vore stævnesæt med, så man ellers kan låne på dagen (Desværre kan bøgerne ikke købes mere).

Glæd jer og syng ud!

Instruktøren

KasperBHKasper Beck Hemmingsen er uddannet kor- og ensembleleder fra Nordjysk Musikkonservatorium. Han underviser i korledelse på Sjællands Kirkemusikskole og er desuden lektor i korledelse ved Københavns Universitet.

Hver uge arbejder han med kor på mange forskellige niveauer og i lige så forskellige sammensætninger, både ungdoms-, dame-, herrekor samt blandet kor; et arbejde hvor sund stemmebrug, klang og tekstnære fortolkninger er i fokus. Han dirigerer fast blandt andet Kammerkoret Carmina, UAK og Vokalensemblet Swe-Dames, men kaster sig gerne ud i projekter som f.eks. OPERAkompagniets opsætning i 2008 af ”Dido og Aeneas” af Henry Purcell. Han har gæstedirigeret både Kammerorkester Öresund, Vendsyssels Symfoniorkester og Nordjyllands Amts Symfoniorkester og har som dirigent også været tilknyttet Aarhus KammerOpera.

Han har uropført værker af: Ib Nørholm, Svend Hvidtfelt Nielsen, Per Drud Nielsen, Phillip Faber, Bjarke Moe m.fl.

Andre korstævner

Afholdte korstævner

Praktiske oplysninger

Tid
Lørdag d. 7. oktober kl. 10-17

Sted
Odense Katedralskole
Jernbanegade 34
5000 Odense C

Repertoire
Det bedste fra Kor72s nodeudgivelser

Instruktør
Kasper Beck Hemmingsen

Pris for deltagelse
Stævneafgift 175 kr.
Unge under uddannelse 85 kr.
Ikke-medlemmer 175 + 100 kr.

Tilmeldingsfrist
14. september
Kontakt sekretariatet for at høre om evt. ledige pladser: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.