Sommerstævne i Tønder i uge 30, 2018

Sommerstævnet i Tønder i 2017 blev et ganske forrygende sommerkorstævne.

Vi glæder os over igen at kunne invitere til sommerstævne i Tønder i den kommende sommer 2018, som sædvanligt i uge 30!

Traditionen tro er der musikalske fristelser på flere ”hylder”. Vi har igen samlet et inspirerende hold med et fantastisk program til de enkelte grupper, og som vanligt vil vi alle på tværs af grupper og aldre synge sammen morgen og aften.

Gruppe A - Klassisk voksengruppe
Gruppe B - Rytmisk voksengruppe
Gruppe C - Børnegruppe
Gruppe D - Ungdomsgruppe

Forplejning og overnatning

Som sædvanlig kan der bestilles mad og overnatning via tilmeldingen. Vi opfordrer til, at I læser beskrivelserne vedr. de forskellige muligheder grundigt igennem. Man kan også selv finde overnatning via B&B eller turistbureauet (ferielejligheder osv.)

Glæd dig til spændende, velkendte, nye, overraskende og særlige oplevelser på sommerstævnet. Tag hele familien med til Tønder i uge 30.

Se stemningsbilleder fra Tønderstævnet i 2017 i billedgalleriet: http://kor72.dk/billedgalleri#2017